Spørgsmål til Tøger Seidenfaden

Jeg har i den seneste uge  skrevet fire indlæg på Den Danske Forenings  hjemmeside, vedr. Dagbladet Politikens forlig med  de otte arabiske organisationer. Jeg   er ikke enig med ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden, - men jeg  efterlyser, hvilken kurs, Seidenfaden  vil afstikke  for at genoprette et  fredeligt Danmark.

Et Danmark , hvor den  sekulære  kurs, er  i stram sele og   holder sig til de europæiske frihedsrettigheder!!!!

Dette har været mit ærinde!!

Dette spørgsmål er jeg ikke ene om at stille.

Hvis man  ikke man læser  Dagbladet Politiken hver dag,  kan man få den opfattelse, at  det er en enig redaktion, der har truffet beslutning om at indgå forlig med  de otte arabiske  organisationer  vedr.  den  verdensberømte Muhammed-tegning , som Kurt Westergaard er mester for.

Det er ikke tilfældet:

En gruppe på  38  journalistiske medarbejdere  ud af ca. 200, er ikke enig med chefredaktør Tøger Seidenfadens  forlig med  de otte organisationer, ved advokat  Faisal Ahmed Zaki Yamani.

Man kan mene meget om Dagbladet Politikens ansvarshavende chefredaktør Tøger Seidenfaden, men en  bangebuks, - det er han ikke.!!!

Selv ikke i en tid, hvor han kæmper med sit eget helbred!!

I et svar til sine 38 journalistiske  medarbejderes kritik af hans beslutning  om at indgå forlig med de otte organisationer fra de arabiske lande skriver  T. Seidenfaden følgende:

”1. Til jeres  konkrete  kritik blot følgende:

Det er en misforståelse, at vi med aftalen ” undskylder vores journalistik.”.  Det var ledelsens beslutning at genoptrykke Kurt Westergaards tegning alle de gange vi gjorde det. Og det er ledelsens beslutning nu at undskylde  det,  fordi vi uforvarende, men uafviseligt, har været med til at krænke mange muslimer.

2. Hvad vores redaktionelle frihed angår, så vedrører aftalen kun de hidtidige genoptryk, den binder ikke Politiken til noget som helst fremadrettet.

3. I mener, at en  retssag ville være at foretrække frem for et forlig, fordi  ” vigtige principper om ytringsfriheden er på spil”

Hvis det var tilfældet, ville jer give jer ret.

Men  når forliget ingen konsekvenser har for vores ytringsfrihed, som vi her bruger – som i så mange andre tilfælde – at give en velbegrundet undskyldning , så holder ræsonnementet ikke.

Vi har ikke indgået forliget for at undgå en dyr retssag. Vi støtter, at Danske Dagblades Forening i givet fald kører sagen som en foreningssag, og vores forlig sparer os derfor ikke en krone.

Vi har indgået aftalen, fordi vi får masser til gengæld, i form af  muslimsk vilje til at fjerne spændinger og støtte forsoning, og fordi det giver os mulighed for at praktisere den dialog, som Politiken hele tiden har argumenteret for har været den store mangelvare i Muhammed-krisen.

4. Endeligt understreger I, at journalister ikke er diplomater og ikke skal optræde som sådan.

Jeg er enig. Men avisen som en vigtig aktør i det danske civilsamfund har, som I også er inde på, et ansvar. Og det er det , ledelsen her lever op til.

I skriver til sidst: ” Medier i et frit  demokratisk samfund skal til stadighed turde udfordre holdninger på tværs  af alle religiøse skel”. Jeg kunne ikke være mere enig.

Det er netop, hvad Politiken har gjort ved at turde indgå  denne stærkt omdiskuterede aftale. Dermed lever bladet op til sin nu mere end 125-årige tradition for på én gang at drive nyhedsjournalistik  og samtidig om nødvendigt udfordre magthavere og dominerende meninger i det danske samfund.”

Så vidt chefredaktør Tøger Seidenfaden: Men han skylder at fortælle, hvad han vil gøre med den polarisering og ghettoisering der hærger det danske samfund. V i er ved at blive et samfund, der består af Dem og Os.

Hvilket bud har Du på dette kæmpe problem, Tøger Seidenfaden?.

Poul Vinther Jensen

Kilde: Dagbladet Politiken den 6. Marts 2010.

            Fremhævelse: PVj.