06.03.2010
Ren diktat.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Der er godt nyt i Muhammedsagen.
Ren diktat.
Trods trusler om global jagt på danske chefredaktører fra den saudiarabiske advokat Faisal Ahmed Yamani, er der godt nyt i Muhammedsagen.
Ifølge to britiske medlemmer af den arbejdsgruppe, som Storbritanniens justits-minister Jack Straw har nedsat til en kritisk gennemgang af den britiske injurielovgivning, står advokat Faisal Ahmed Zaki Yamani til et sviende nederlag, hvis han gennemfører truslen om at sagsøge 15 danske dagblade for injurier ved de britiske domstole
Medieadvokaten Mark Stephens fra London siger ifølge Kristeligt Dagblad, 6.marts.” – Han kan anlægge en sag ved de britiske domstole, men får næppe succes.” Redaktør Jo Glanville, der er redaktør på tidsskriftet Index on Censorship og medlem af Jack Straw´s arbejdsgruppe udtaler bl.a:
”Der er langt fra retssag til medhold. –Hr. Yamani har ingen sag. Muhammeds efterkommere – jeg ved i øvrigt ikke, hvordan de vil dokumentere, at de er efterkommere – skal bevise, at de er personligt omtalt i publikationen, og at deres omdømme er blevet skadet.
Samtidig skal Faisal Yamani ved en injuriesag ved de britiske domstole medbringe erklæringer fra hver eneste af de 95.000 personer, der hævder at være efterkommere af Muhammed. De skal redegøre for, hvorledes de føler sig krænkede over, at danske dagblade har bragt en Muhammed- tegning..”
Som man kan se, kan Faisal Yamani ikke klare sig med en almindelig advokat mappe i denne sag.
Men han har mod på sagen, og de økonomiske omkostninger herved, spiller ikke nogen rolle for ham. Det er groft sagt et propagandatogt imod den vestlige verdens retsopfattelse, som magt-eliten i de islamiske lande er parat til at ofre enorme økonomiske midler på.
Det får de brug for. Studier fra Oxford University viser, at sagsomkostningerne ved injuriesager gennemsnitligt er 140 gange højere i Storbritannien end i resten af Europa.
Som medieadvokaten Mark Stephens ser det, har det skabt en praksis for såkaldt injurieturisme, med store indtægter til følge for den britiske advokat-stand,
Til den aktuelle sag siger han:
” – De britiske domstole tager stort set en hvilken som helst injuriesag op, og desværre er der ringe muligheder for at komme ud af dem på et tidligt tidspunkt. Der sker i reglen det, at folk truer med at rejse meget dyre sager i London. Det virker indlysende, at hr. Yanami og hans medmillionærer fra Den Arabiske Golf forsøger at presse et forlig igennem.”
Hvis der kommer en retssag i Danmark, vil Faisal Yamani, erfare, at hans sag ikke står bedre. Ifølge adjunkt i strafferet på Københavns Universitet Trine Baumbach. Hun udtaler bl.a. _” Han har én rigtig dårlig sag. Udgangspunktet er, at vi har ytringsfrihed. Undtagelsen i injurielovgivningen forudsætter , at bestemte personer er blevet krænket, og det er ikke tilfældet her.”
Faisal Yamani, har påpeget at advokatfirmaet efter bemyndigelse fra Corps Unison Kinsfolk Home Wolq ( Ilaf al el-Baits internationale organisation) mere end en gang har sendt breve til de 17 danske aviser og anmodet dem om at undskylde for at slippe for retssager.
Han har tilføjet følgende: Vi har stillet tre krav til de danske aviser:
Fremsæt en undskyldning for at have offentliggjort tegningerne i Deres publikation.
Fjern tegningen fra alle hjemmesider og dem, De kontrollerer
Lov aldrig mere at bringe tegningen.
Det er jo ren diktat, som ingen hæderlig redaktion bør efterkomme. At chefredaktør Tøger Seidenfaden, har givet sig på dette centrale område, bør ikke få andre redaktioner til at miste modet. Hejs ytringsfrihedsflaget .
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 6. Marts 2010 Jens Beck Nielsen.
Berlingske Tidende den 5. Marts 2010.
Fremhævelse:PVj.
|