18.02.2010
Dårligt valg Barack Obama.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Barack Obama var for venlig overfor den islamiske kulturkreds.
Dårligt valg Barack Obama.
Op til præsidentvalget i USA, var der røster fremme om, at demokraternes kandidat Barack Obama, var for venlig overfor den islamiske kulturkreds.
Påstanden blev underbygget med, at en del Barack Obama´s nære familie havde muslimsk baggrund. Senere holdt præsident, Barack Obama en tale i den egyptiske hovedstad Kairo, hvor Obama forsøgte at række en hånd ud til den muslimske verden.
Det har efterfølgende afstedkommet, at den amerikanske præsident har besluttet sig for, at USA skal have en særlig udsending til Organisationen for den Islamiske Konference,OIC, der er verdens mest indflydelsesrige muslimske organisation.
Det samme gjorde præsident Bush, i 2008.
I en tale i lørdags offentliggjorde præsidenten, at den 31-årige amerikanske muslim Rashad Hussein, skal være særlig udsending til OIC´s 57 muslimske medlemslande.
Her skal Hussein bl.a. drøfte en række emner som terror, islamofobi, - og OIC´s ønske om at indføre international lovgivning mod religionskrænkelse.
På en blog, der tilhører Det Hvide Hus skriver Rashad Hussein bl.a. følgende:
”- Jeg er beæret over at være en del af præsidentens ønske om at starte på en frisk over for muslimske samfund i hele verden.”
Som svar på den amerikanske udnævnelse udsendte OIC en pressemeddelelse, der havde mere optimistisk ordlyd end tidligere: I pressemeddelelsen kan der læses følgende:
” –OIC vil stille sig til rådighed for samarbejde med den amerikanske ledelse, især når det gælder forsøget på at skabe fælles forståelse på de områder, der har særlig interesse for de islamiske lande.”
Det lyder jo smukt, men med ordvalget ”særlig interesse” , der med sikkerhed omfatter begrebet religionskrænkelse, er der ikke udsigt til den store forbrødring med det sekulære Vesten.
Siden Hussein´s udnævnelse, har en række amerikanske medier fokuseret på nogle af Rashid Husseins tidligere udtalelser:
De er just ikke betryggende.
Nyhedsbureauet CNS citerer blandt andet R. Hussein for i 2004 at have forsvaret en amerikansk statsborger, der hjalp den palæstinensiske terrororganisation Islamisk Jihad.
Ifølge CNS, sagde Rashid, ”at den amerikanske statsborger var et offer for politisk motiveret forfølgelse”
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 16. Februar 2010 Allan Sørensen.
Fremhævelse: PVJ.
|