17.02.2010
Islam i focus i Danmarks Radio.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
..de kristne højtider er ikke en nyhed for særlig mange danskere, iflg. DR
Kritik af Danmarks Radio.
I Danmarks Radio ( DR) bruger man en del sendetid på integration og islam. Men når det gælder kristne højtider, er interessen ikke så stor.
Denne prioritering er der kommet kritik af, bl.a. fra katolsk side. Den katolske sognepræst Stephen Holm hævder, at ” at DR informerer om islam og forbigår helt kristendommen.”
Stephen Holm opfordrede i august sidste år DR til at bruge dette års askeonsdag til at orientere danskerne om den kristne faste i aftenens tv-avis. Hans opfordring bakkes op af katolikkernes informationschef, Niels Messerschmidt.
Han udtaler i forbindelse hermed følgende:
”- Vi lever i et sekulært samfund. Derfor synes jeg, det ville være oplysende at informere om, hvad det største trossamfund i verden faktisk fejrer.”
Det tager DR ikke for gode varer. I et skriftligt svar, fra redaktør for DR-medier Henrik Faurby Birch, hvori der blandt andet står, at ”de kristne højtider ikke er en nyhed for særlig mange danskere.”
”Derimod er der mange af TV-Avisens seere, der ikke ved, hvornår muslimernes fastemåned starter. H.F: Birch gør samtidig opmærksom på, at DR via sin public service-kontrakt har bundet sig til at ”fremme integrationen i Danmark”.
Det argument falder ikke i god jord hos lektor på Københavns Universitet Karsten Fledelius, han giver udtryk for, at ”fasten findes inden for kristendommen og ikke kun hos muslimerne.
I Kirkernes Integrationstjeneste, er man også forundret over DR`s prioritering. Den daglige leder Hans Henrik Lund, oplyser, at en undersøgelse viser, at op mod 75 procent af alle nydanskere har en kristen baggrund.
Men Danmarks Radio finder det åbenbart vigtigere at nævne muslimske sær-traditioner.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 17. Februar 2010, Kirstine Thye Skovhøj.
Fremhævelse: PVJ.
|