20.01.2010
Proces mod Geert Wilders
Forfatter: Harry Vinter
Anklaget for at forsvare de europæiske frihedsidealer
Frihedshelt på anklagebænken
En af de få europæiske politikere, som kan og vil og tør forsvare Europa og de europæiske frihedsidealer, er i dag blevet stillet for retten for at have udtrykt modvilje mod islam.
Det er endnu et skændigt kapitel i Europas selvødelæggelsesproces.
Det giver anledning til at genopfriske de ord, som forfatteren Carsten Jensen kom til at udtrykke i et lyst øjeblik i EkstraBladet nytårsdag 1995, da han omtalte Salmon Rushdie som ”det første offer for en ny form for religiøs forfølgelse”. Carsten Jensen fortsatte: "Han er også et blivende symbol på Europas manglende vilje til at forsvare sine egne frihedsidealer. Man trykker hånd med hans forfølgere i feta-ostens hellige navn og taler det stille diplomatis hykleriske og nyttesløse sprog i stedet for at trække en grænse.” (Kilde: Spydpigen)
I dag bør vi alle bakke op bag den europæiske politiker som trak en grænse!
|