01.12.2009
Præstestyrets bøddel på dansk grund!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Lars Løkke har inviteret Ahmedinejad til Danmark
I forbindelse med klima-topmødet i København, har statsminister Lars løkke Rasmussen inviteret Irans præsident Mahmoud Ahmedinejad.
Det er muligt, at statsminister Lars Løkkke Rasmussen er tvunget til at følge den international protokol, - men Ahmedinejad, er en slyngel af laveste rang. Han pynter ikke just i det internationale selskab, der vil fylde Bella-Centret.
Det vil svare til at man i 30erne, havde inviteret en person som Adolf Hitler.
Heri er den iranskfødte kvindesagsforkæmper Nahid Riazi ganske enig.
I Dagbladet Information den 29 november skriver hun følgende:
”Når en person begår et mord eller blot medvirker i det, bliver han/hun sendt til en domstol og bliver straffet for sin gerning. Men hvor mange mord og forbrydelser skal en statsleder begå for at mærke konsekvenserne af sine gerninger?
Den Danske statsminister har inviteret Ahmadinejad til Danmark for at deltage i klimatopmødet i december. Ahmadinejad er statsleder for et regime, som har tusindevis af menneskers blod på hænderne.
Han skal komme til topmødet og repræsentererer et regime, som er kendt for sine massehenrettelser, tortur af politikse fanger, stening, kønsapartheid mod kvinder og henrettelse af børn og homoseksuelle.
Han er inviteret til Danmark i kølvandet af massedemonstrationerne mod det islamiske regime i Iran og for øjnene af de mennesker, som er blevet tortureret i fængslerne eller har mistet et eller flere familiemedlemmer i kampen for frihed.
Det sker, imens mindst 11 mennesker sidder i Ahmadinejads fængsler og venter på at blive stenet ihjel. Det sker, imens 180 børn venter på at blive henrettet.
De politiske fanger – alt fra kvindesagsforkæmpere og menneskerettighedsaktivister til unge piger og drenge, som er blevet udsat for voldtægt i fængsler, blot fordi de har deltaget i protestdemonstrationerne i de seneste måneder – skal være vidne til deres bødlers manøvrering på den politiske scene og se, hvordan han smiler til verdenspressen og spiser middag med andre statsledere, som om intet er sket.”
Ja, Nahid Riazi, har så ganske ret i , at der må være en grænse for, hvem der bør betræde dansk grund. Statsminister Lars Løkke Rasmussen, kan ikke gøre noget i denne situation, - men det er muligt, at anmelde en demonstration, når stats-køteren Mahmoud Ahmedinejad sætter foden på dansk jord.
I sin artikel i Dagbladet Information, fortsætter Nahid Riazi med følgende:
”Det iranske regimes forbrydelser mod sin befolkning er ikke mindre end Saddam Husseins regimes forbrydelser mod irakerne. I kampen mod diktatorer og for demokrati var bl.a den danske regering parat til at deltage i krig og ødelæggelserne af Irak og dets civilsamfund. Den samme regering har intet problem med at invitere en statsleder af et af verdens mest diktatoriske regimer og endda spise middag med dets præsident! ”
Nahid Riazi stiller til slut i sin artikel det spørgsmål, hvordan Danmark kan godtage at bødlen Ahmadinejad er gæst i Danmark med følgende:
”De millioner borgere i Iran og Irak kan med god ret spørge, hvordan den danske regering kan tillade sig at underkende og svække den folkelige bevægelse mod diktatorer ved at invitere repræsentanten for den iranske forbryderstat til topmøde og samtigdig føre krig mod et andet land, hvor tusindevis af børn og civile blev slået ihjel i forsøget på at bekæmpe diktatorer?
Nahid Riazi, slutter sin artikel med følgende:
”Invitationen af Ahmadinejad er en krænkelse – ikke aleneaf den iranske befolkning, men ethvert samvittighedsfuldt menneske i hele verden.”
Kilde: Dagbladet Information den 29. november 2009.
Fremhævelse: PVJ.
|