22.01.2005

God valgkamp, Pia Kjærsgaard

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Antallet af indvandrere vokser fortsat. Der er brug for hjemsendelser!

God valgkamp, Pia Kjærsgaard

Selv om der er et par uger til folketingsvalget, viser alle meningsmålinger, at ministeriet Fog Rasmussen har gode muligheder for at fortsætte.

Det forudsætter dog, at Venstre og Det Konservative Folkeparti kan få Dansk Folkeparti som parlamentarisk garant.

Regeringssamarbejde imellem de tre partier kan der naturligvis ikke blive tale om.

Her står EU-politikken i vejen som den helt store stopklods.

Det er udmærket, det forholder sig sådan.

Danmark har brug for et nationalt parti omkring EU-politikken, hvor Mogens Camre med sit skarpe blik er en fremragende person i Europa-Parlamentet.

Dansk Folkeparti ønsker Danmark ud af EU, og de to regeringspartier er varme tilhængere af en EU-union, hvor de fire danske forbehold ikke skal være en del af dansk EU-medlemskab.

Venstre og Det Konservative Folkeparti er samtidig ivrige tilhængere af dansk deltagelse i

det valutariske samarbejde om euroen.

For Dansk Folkeparti betyder det, at man skal beslutte, om man vil være parlamentarisk garant for et nyt ministerium Fog Rasmussen - og hvilken politisk pris, man skal forlange herfor.

Hvis man vurderer resultatet igennem de seneste næsten 39 måneder er det utilstrækkeligt på udlændingeområdet. Der sker intet fald i antallet af udlændinge fra tredjelandene i Danmark.

Det er tilfældet, trods de såkaldte markante stramninger i udlændingeloven. Der er fortsat en betydelig indvandring til Danmark fra tredjelandene.

Ifølge Statistisk Årbog 2004, var der den 1.1 2003 193.783 udenlandske statsborgere fra Øvrige Europa, Afrika, Asien plus 4306 statsløse.

Den 1.1 2004 er dette tal steget til 198.217 plus 4292 statsløse.

Hertil skal tillægges et stort antal personer, der har fået dansk statsborgerskab i de seneste mange år!!!

Disse tal fortæller, at ministeriet Fog Rasmussen med parlamentarisk hjælp fra Dansk Folkeparti, - ikke har formået at vende udviklingen!!

For Dansk Folkeparti er denne kendsgerning et meget stort problem. Især set på baggrund af den særdeles lukrative situation partiet befinder sig i.

Det er i den situation, Det Radikale Venstre plejer at sidde i og diktere stort og småt.

Det er herfra, de store politiske regninger er blevet udskrevet  til næsten alle regeringer igennem de seneste 75. år. Til højeste pris!!

Dansk Folkeparti burde gøre ligeså.

Nu er der valgkamp.

Jeg ønsker Dansk Folkeparti et godt valg, - det er ikke nogen nem opgave i en valgkamp hvor de store partier ”bader” i økonomiske midler.

Men det forhindrer ikke et godt valgresultat.

Det, der tæller i politik, - det er til syvende og sidst det, et parti står for.

En stor del af de danske vælgere ønsker at få reduceret antallet af fremmede fra tredjelandene ganske meget.

Dansk Folkeparti bør komme disse vælgere i møde i videst muligt omfang. 

Det kræver, at der bliver fremsat politisk krav om repatriering!!

Dansk Folkeparti har tidligere fremført disse krav, - men det er ved at være meget længe siden!

Ifølge metroXpress onsdag den 19. januar siger Dansk Folkepartis leder Pia Kjærsgaard bl.a:

”Udlændingepolitikken bliver en meget væsentlig faktor, for det er det vælgerne vil have, og det er dem, der sætter dagsordenen. Dansk Folkeparti vil især satse på at bekæmpe indvandrenes kriminalitet og få afviste asylansøgere sendt hjem.”

Det er udmærket, - men bekæmpelse af kriminalitet ændrer jo ikke noget ved antallet af fremmede i Danmark.

Opgaven er at få dem sendt hjem!

 

God valgkamp!

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810