26.10.2009
En hilsen til Jacob Mchangama.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Velkommen til virkeligheden. Det er direkte skadeligt ikke at ville se, hvad der sker med Danmark lige nu
Den 13. oktober, var chefjuristen fra CEPOS Jacob Mchangama i Deadline, hvor han rettede en hård kritik imod Trykkefrihedsselskabet.
Jacob Mchangama udtalte bl.a. følgende:
” Deres ret ensidige fokus på islam gør, at jeg til tider mener, at deres islammodstand bliver vægtet højere end ytringsfriheden.
Man er simpelthen på nogle punkter inkonsistente, for eksempel det tætte parløb med Geert Wilders. Geert Wilders skal og vil gerne nyde godt af ytringsfriheden, men han er ikke parat til at udstrække den til andre.”
Ja, her er spørgsmålet så, skal det åbne danske demokrati tillade at en aggressiv lovreligion at slå rod i Danmark, med det sigte at indføre sharia-lov og skabe en islamisk stat i staten.
Helt aktuelt, oplever Danmark i disse dage en kamp med Islam i Tingbjerg –bebyggelsen i København. Hvem der vinder denne kamp, ja det vides ikke endnu.
Men siden Deadline den 13. Oktober, har der været et væsentligt indslag i debatten.
Nemlig en kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten den 21. oktober af formanden for Trykkefrihedsselskabet, redaktør Lars Hedegaard, under overskriften ”Først Tingbjerg – så Danmark.”
Her bliver der talt lige ud af posen: En nødvendighed, hvis ytringsfriheden i Danmark skal forblive intakt. L. Hedegaard skriver bl.a. følgende:
”Det er umuligt at opfatte situationen i Tingbjerg og lignende steder over hele Europa som et udslag af almindelig taberopførsel. Indvandrer-”lømlerne” betragter sig tydeligvis ikke som stakler – som vi kan formilde og civilisere med ”forbyggende indsats”, ”dialog” og anden sødesnak.
De anser sig som bydelens retmæssige herskere og er parate til at anvende den vold, der skal til for at cementere de nye magtforhold.
Det er lige præcis den opførsel, der anbefales i Islams kanoniske skrifter – fra og med Muhammeds befalinger i Koranen – og som Islams magthavere (ikke alle muslimer, men de ideologiske magthavere, der har myndighed til at fastlægge trosindholdet og tvinge andre muslimer til at bøje sig for det) har prædiket og praktiseret gennem 1400 år.
Det er kernen i vores bog ” 1400 års krigen”. Den handler ikke om alle muslimer men om dem, der har formået at holde muslimer i en ideologisk og fysisk spændetrøje siden 600-tallet, og som med alle midler har forhindret, at islam udvikler sig til en almindelig religion i nutidig forstand, dvs. Som et personligt gudsforhold uden politiske ambitioner.
Islam er og forbliver en erobrerideologi. Det er muslimens pligt med sin person at bidrage til at undertvinge hele verden, indtil ” Allahs religion hersker overalt”, og indtil ethvert menneske på Jorden bøjer sig for den muslimske nations ( umma´ens) overherredømme og accepterer shariaen som eneste lov
Den muslim, der ikke hjælper til er fortabt og vil ende i helvede, hvis pinsler er udpenslet med sadistisk lyst i de hellige skrifter. Det afgørende for den hellige krig er ikke midlerne eller kampformen, strategien eller taktikken, men målet: Allahs verdensherredømme.
Resultatet kan ses i alle de muslimske diktaturstater, og islam marcherer – også i kraft af befolkningseksplosionen.
Her har vi også forklaringen på, at integration af muslimer ikke virker, uanset hvor mange milliarder, vi poster i dette udsigtsløse projekt, og uanset hvor mange nye integrationskonsulenter, dialogformidlerere og mentorer, vi ansætter.
Og det er jo underligt, når det går så godt med at integrere stort set alle andre, der er kommet til Vesten fra fjerne egne. Hvor mange er egentlig beskæftiget med at integrere hinduer, buddhister, sikher, kristne, tibetanere, kinesere eller latinamerikanere?
Man kan sammenligne de hærskarer af muslimer, som ikke lader sig integrere, med indvandrere fra den øvrige verden. De kommer nemlig ikke til Danmark med en dagsorden om at ville omstyrte vores grundlov og indføre et teokratisk diktatur.
De danske myndigheders og den meningsdannede klasses reaktion på de nyligt opståede forhold i kongeriget har været en tro kopi af deres reaktion på den tyske besættelse som udtrykt i regeringserklæringen 9. April 1940:
”Det er befolkningens Pligt at afholde sig fra enhver Modstand. …(vi) opfordrer derfor Befolkningen til rolig og behersket Holdning over for de Forhold, som nu er opstået. Ro og Orden må præge Landet, og loyal Optræden må udvises over for alle, som har Myndighed at udøve.”
I Tingbjerg, i Gellerup, i Vollsmose, på det indre Nørrebro og mange andre steder i Danmark og Europa har vi fået nye besættere, der mener at have en ” myndighed” at udøve. Regeringen vil, at vi skal udvise en ” loyal optræden” over for dem. Ligesom myndighederne i 1930´erne nægtede at udpege nazismen som problemet, slår de i dag syv kors for sig, når nogen udpeger islam som den egentlige årsag til de begivenheder, der udspiller sig i de muslimske lande og nu i Europa.
Ligesom i 1930ernes håndskyhed ikke kunne forhindre landets besættelse, vil ikke nok så megen sødesnak om islam som en kulturberigelse ændre en tøddel ved de islamiske magthaveres planer, snarere tværtimod. ”
Så meget fra redaktør Lars Hedegaard.
Om det gør indtryk på CEPOS –chefjuristen Jacob Mchangama er ikke til at vide.
Han tillader sig, at koncentrere sig om de klassiske frihedsrettigheder , - det er der mange som gør, - men der er også en del, der er klar over, at skal disse frihedsrettigheder opretholdes, så er det bydende nødvendigt at tage kampen op med de totalitære islamiske kræfter, der de seneste 30-40 år ihærdigt har arbejdet for at danne et islamisk brohoved i Europa og det øvrige Vesten.
Vælger man at være ”håndsky” kan resultatet nemt blive, at de klassiske frihedsrettigheder ikke længere er gældende.
Kilde:Kronik i Morgenavisen Jyllands-Posten den 21. Oktober 2009. Kronikør Lars Hedegaard.
Fremhævelse:PVJ.
|