17.10.2009
Chef-juristens overvejelser.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Chefjuristen er bange for at gribe om nældens rod
I Weekendavisen nr. 41 – 9. Oktober 2009, bringes der et stort interview af Jesper Vind Jensen, med den 31 årige chefjurist i tænketanken CEPOS, Jacob MChangama. Under overskriften ”Jeg anklager ”
Årsagen er, at Jacob MCangama er utilfreds med det nu snart 5 år gamle Trykkefrihedsselskab.
Hans påstand er, at det er svært at forene Geert Wilders optræden hos Trykkefrihedsselskabet med Selskabets erklærede formål, og at Selskabet i højere grad beskæftiger sig med at bekæmpe islam end at kæmpe for ytringsfriheden.
J. MCangama, henviser bl.a. til Weekendavisens Fredrik Stjernfelt , der har kritiseret Trykkefrihedsselskabet for at være højrekulturalistisk.
Han har samtidig fastslået, at de Konservatives forslag om burka-forbud er i strid med menneskerettighederne.
Men bekymrer sig ikke om evt. sikkerhedshensyn overfor for andre medborgere, der vil kunne møde totalt tildækkede personer i det offentlige rum. Det er vel i bund og grund i strid med dansk lov og ret?
På et spørgsmål fra Jesper Vind Jensen der lyder:
”-Er der brug for en ny tværpolitisk organisation i Danmark, som kun har frihedsrettighederne på dagsordenen. Et forum, der samlede folk til foredrag hvor store navne fra ind- og udland kom for at sætte en ny dagsorden i den offentlige debat. Og som på den måde tog konkurrencen op med Trykkefrihedsselskabet? ”
Det kan Jacob MCangama bekræfte:
Men det bliver et forum, der alene har benhård fokus på Frihedsrettighederne.
Det lyder smukt, - men her vil man lynhurtigt stifte bekendtskab med Koranen, og dermed Sharia loven og alt dens væsen. Der er allerede mange islamiske domstole i Europa. Især i Storbritannien, både officielle og uofficielle.
Hvordan vil den evt. nye forening forholde sig til dette.
Koranen- og Sharia-loven , er i enhver forstand i strid med de vestlige Frihedsrettigheder. Her er der tale om en religiøs bog, der er mindst ligeså totalitær som Hitlers Mein Kampf, eller Kar Marx´s, Das Kapital. Fællesskabet består i at de tre værker alle har fjender.
De Vantro, De urene (læs Jøder og andre Undermennesker) og Klassefjenden.
At kritikken i dag er fokuseret på Islam, ja det skyldes jo, at de to andre bevægelser ikke længere spiller nogen politisk rolle. Men det gør Islam til gengæld, - endda i stærk grad, så stærkt, at den vestlige kulturkreds, skal til at samle sig sammen til kontant opgør med Islam´s indtrængen på europæisk område.
Så hvis det nye forum, vil være oprigtig, - og tages alvorligt, - når det gælder den fundmentale ytringsfrihed, - så er en deltagelse i en tilbundsgående diskussion af islam bydende nødvendigt.
Det er det, Trykkefrihedsselskabet har gjort igennem de seneste fem år. Det er sket ved utallige foredrag og artikler af en lang række intellektuelle forfattere, politikere og flygtninge fra fængsler i de islamiske lande. Dertil en aktuel hjemmeside.
Samt fremragende produktioner fra ledelsen og inderkredsen af Trykkefrihedsselskabet. Her bl.a. bogen ” Mod Mørket Det muslimske Broderskab i Europa” af forfatteren Helle Merete Brix.
Den vil jeg anbefale chefjuristen Jacob MCangama at læse.
Kilde: Weekendavisen nr. 41 -9 oktober 2009.
Interview af Jesper Vind Jensen .
Fremhævelse:PVJ.
|