Hid kom han under fredens skin,
af fæller fulgt med niddingssind,
han over fromme-med foragt
for Kristi navn-har kvide bragt.
Han ydmyg var, dog svigefuld
mod den, som nådig var, og
hvilestund og hus han fik,
og Muhammed jubler
højt af fryd.

Han hærger nu med vold
og udåds skam,
og han mellem stimænd
øverst står med grin så stort.
I Danmark klinger sørgelyd,
mens Muhammed jubler
højt af fryd.

Der klages i hvert hjem,
de sære tegn, slør og dragt
man stirrer på med foragt.
Af ransmænds flok
er landet fuldt,
og hulen avler tyvekuld.
I skov og rør har stimænd ly,
fra mark og by
må folk der fly,
og Muhammed jubler
højt af fryd.