Staten, det er mig.

Hvem skulle have troet det?

En såkaldt konservativ, politiker, minister, tænker og forfatter.

Jo, den er skam god nok:

”Der var historisk set kun een udvej:  et spring. Den hvide race måtte lære at leve som negeren i rytme med naturen, som asiaten i pagt med det evige...Blandede ægteskaber blev påbudt ved lov. .. Heraf opstod en ny race mere hårdfør end nogen anden, mere bred i sin forståelse.. . parrerne rykker hen hvor de kan lære mere, og hvert syvende år skal de simpelthen rykke”.

Hvilket afslører en både åndløs og totalitær tankegang nemlig den:

At fornuften alene kan skabe de ideelle vilkår for mennesket .

Ligesom: Staten ved hvad det fornuftige er.

Derfor i følge §1.

Staten har altid ret.

Hvis det forunderlige skulle ske, at det rent undtagelsesvis skulle forholde sig anderledes, træder §1. automatisk i kraft.

Så den franske Solkonges udsagn:

”Staten det er mig,” for der var ingen som skulle fortælle ham, hvad der var ret og hvad der var vrang, det vidste han skam udmærket selv, dette er tilsyneladende overtaget af og støttet af og ikke mindst videreformidlet af en såkaldt dansk konservativ politiker.

Nemlig: Udenrigsminister Per Stig Møller.

Hvilket forklarer en del.

Og viser hvilken vej det politiske etablissement har tænkt sig at gå.

Både ude og hjemme.

Nemlig, at få EU til at fungere som et egentligt land.

Et land hvor §1.  altid er i kraft, og befolkningerne, det enkelte menneske totalt er underlagt statens luner.

Var det mon meningen med Grundloven, at det enkelte menneske i stadig stigende grad skal være underlagt noget langt større, stærkere og mere krævende end det at leve som et enkelt menneske i ansvar og skyld og i frimodig tro på Jesus Kristus i et kristent og demokratisk Kongerige?

Fredag den 9. Oktober 2009.

Kilder:

Per Stig Møller, i antologien ”Utopi og virkelighed”. Stig Vendelkærs Forlag. 1973.

Claus Thomas Nielsen. Tidehverv september 2009. Anders Fogh Rasmussen og hans tid.