07.10.2009
Pest over Europa!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Selvcensur er en forbandelse i Europa skabt i skyggen af kulturberigende muslimer
Det er ikke blot i Danmark selvcensuren breder sig.
Ifølge det britiske nyhedsbureau Reuters, har det tyske forlag Droste besluttet at udsætte udgivelsen af en kriminalroman, der ifølge Reuters kan virke fornærmende for muslimer.
Forlaget´s direktør, Felix Droste siger hertil:
”Efter Muhammed-tegningerne ved man, at man ikke kan udgive sætninger eller tegninger, der bagtaler islam, uden at forvente en sikkerhedsrisiko.”
Forlaget Droste forsøgte i første omgang at få forfatteren Gabriele Brinkmann til at ændre måske kontroversielle passager i bogen - ”Den som bør æres” -, men det har forfatteren nægtet. Der er bl.a. tale om et afsnit, hvor en fiktiv figur håner Koranen.
Ja, de sarte muslimer, ( læs islamisterne) der er nutidens pest over Europa, er ved at opløse den frie sekulære tradition, med deres trusler og indskrænkede livssyn.
Aflysningen af udgivelsen har skabt stor kritik af forlaget. Tyske aviser har kørt overskrifter som ” Forlægger censurerer selv” og ” Frygt for islamiske angreb”.
Bogens forfatter har også bidraget til debatten og holder stadig på, at hendes bog intet fejler. Til den tyske presse siger Gabriele Brinkmann bl.a.:
” – Hvad i alverden handler det her om, hvor er vi? Vi er et frit land.”
Forlaget Droste har tidligere udgivet en lang række kontroversielle bøger og planlægger at udgive en anden bog om æresdrab.
Men trækker grænsen ved bøger, der fornærmer religioner. En talskvinde fra forlaget Nora Tichy, udtaler ” – Vi ønsker ikke at fornærme religiøse grupper.”
Her er selvcensuren. Det er en glidebane der bør stoppes,
Jeg vil derfor opfordre chefredaktør Tøger Seidenfaden, fra Dagbladet Politiken, til at sætte sig i forbindelse med forfatteren Gabriele Brinkmann, og få hendes tilladelse til at bringe bogen ”Den som bør æres” i et tillæg i Dagbladet Politiken.
Kilde: Kristeligt Dagblad, den 6. Oktober 2009, Kirstine Dalsgaard Larsen.
Fremhævelse:PVj.
|