04.10.2009

Det pæne parti på gale veje.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Vederfølner for ekstremistisk for Dansk Folkeparti

Det pæne parti på gale veje. 

Ifølge tv2fyn.dk, står byrådsmedlem i Nyborg Bente Damhave til eksklusion, hvis hun ikke afbryder forbindelsen  til medlemmer af den islamkritiske forening ”Vederfølner”, der har lovet at hjælpe hende i kampen  for genvalg ved kommunalvalget.

DF´s  partisekretær Poul Lindholm Nielsen  siger ifølge tv2fyn.dk  følgende:

”Vi mener, at de pågældende foreninger er for ekstreme. Og det er et synspunkt, vi har haft i alle årerne, at vi ikke på nogen måder vil kædes sammen med disse foreninger.”

DF´s parti -top kontaktede i går Bente  Damhave for at få hende til at afbryde forbindelsen til ”Vederfølner” , der blandt andet består af flere tidligere medlemmer af Dansk Front.

Men Damhave selv meldte i går, at hun ikke havde noget at tilføje til sine udtalelser fra i torsdags. Her erklærede hun, at hun  tog imod støtten med ” kyshånd” og ikke så nogen problemer i sympatisørernes medlemskab af ”Vederfølner”.

Det er en typisk reaktion fra Dansk Folkeparti. Jeg gik ellers i den tro, at man havde draget en trist erfaring, da man for en del år siden udviste en gruppe yngre personer med Adam Wagner fra Dansk Samling i spidsen.

Det var særdeles uklogt.

Fra den dag, har Dansk Folkeparti  bestræbt sig på at blive et pænt parti .

Det kan man ikke leve af i det lange løb, når overskriften er, ”at bevare Danmark som et dansk land for det danske folk.

Hvis partiledelsen er i tvivl, så kan man ringe til udlændingestyrelsen, og spørge om, hvor mange personer fra den islamiske kulturkreds, der er kommet til Danmark, siden det berømte ”systemskifte”. Det er er her, Dansk Folkeparti, kan måle  sin indflydelse, - det er ikke  just imponerende!!  

Når det gælder Vederfølner,  bør partisekretær  Poul Lindholm Nielsen, fare frem med lempe.

Vederfølner, har ikke nogen medlemmer der er blevet dømt  efter § 266b, og der er ikke nogen ekstremisme i deres nationale kamp. Mig bekendt, forholder det sig modsat  Dansk Folkepartis ungdoms-organisation.

Det er trist, at ”pænheden” er gået hen og blevet noget afgørende i Dansk Folkeparti. Det vil på længere sigt gøre partiet til en ligegyldighed, når det drejer sig om at  forhindre Danmark i at blive et multikulturelt samfund. Det vil ikke være tilstede, der hvor den virkelige opposition findes, - nemlig ude i de snart talrige foreninger og kredse, selskaber m.m.

Dansk Folkepartis berøringsangst, er utilgivelig.

Poul Vinther Jensen

Kilde: 180GRADER den 3. Oktober 2009.

Fremhævelse: PVJ.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810