30.09.2009

Landets brød til landets børn!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Socialdemokraterne er samlet i disse dage, partiets leder Helle Thorning Schmidt er sikker på at kunne indtage Statsministeriet.

Landets brød til landets børn!!

Socialdemokraterne er samlet  i disse dage, partiets leder Helle Thorning Schmidt, taler som om hun  er sikker på at kunne indtage Statsministeriet efter næste folketingsvalg.

Det tror jeg ikke på.

Socialdemokratiet, har i snart 40 år  plæderet for en uhæmmet indvandring til Danmark, her især  fra de muslimske lande.

Begrundelsen herfor har været mange. I  begyndelsen, var det såkaldt mangel på arbejdskraft, der var  det bærende forsvar . Senere talte man om  den stærkt berigende tilførsel af nye kulturer. Vi kender alle udviklingen, - og nu også alle konsekvenserne.

Her har Socialdemokraterne forregnet sig.

I dag  findes der flere hundrede tusinde ikke danske medborgere, der modtager overførselsindkomster, og derved  mindsker muligheden  for at  kunne hjælpe de svageste danskere.

Det er der en stor del af  tidligere Socialdemokrater der ikke er tilfreds med,- og med god grund. Det gælder ikke blot  på det økonomiske område. Der er også sket store forandringer i de forskellige boligbebyggelser, så meget, så der ikke længere kan leves en dansk tilværelse.

Det gælder i skolerne,  børnehaverne,  butikscentre og mange andre områder.

Det er blevet for meget for mange:

I et interview i Weekendavisen den 4. September udtalte Henrik Sass Larsen følgende:

”Da jeg boede i Taastrupgaard  (en bebyggelse i Høje  Taastrup  Kommune), var der ingen indvandrere i  opgangen. I dag er der kun indvandrere. Der var ingen indvandrere i min skoleklasse. I dag er der kun indvandrerbørn på den skole.

De mennesker, jeg kender og taler sammen med, lever sammen med flygtninge  og indvandrere, som fucker deres liv op: i sportsklubben,  i skolen, i alle mulige sociale sammenhænge. Og det er de rasende over. Men de får at vide, at det må de ikke være, at de skal holde op med at være racister.”

Her er forklaringen på, at Socialdemokratiet, ikke længere er det afgørende parti i Danmark. Det er man selv skyld i.

En elitær gruppe i partiet, - der ikke personligt er berørt af problemerne med  de fremmede,   har i snart mange år tilsidesat partiets kernevælgere, til fordel for en multietnisering  af Danmark, - og til stor skade for den svageste del af befolkningen.

At mange har forladt  Socialdemokratiet til fordel for Dansk Folkeparti, ja det er til at forstå.

I en artikel i Weekendavisen under overskriften ” En socialdemokrat” skriver historiker og forfatter Morten Uhrskov Jensen, følgende om samme emne:

”Det er så, hvad flertallet af politikere, kulturpersonligheder og mediemennesker alligevel valgte at gøre alt for længe.

De insisterede på, at Danmark havde pligt til at tillade en indvandring af en størrelsesorden  og med en så fremmed kulturbaggrund, at det stensikkert ville forringe de dårligst stillede danskeres livsvilkår i endog ganske betydelig grad.

Eliterne gjorde dette med åbne øjne, eller det er måske mere rigtigt at sige, at de gjorde det ud fra en underliggende dyb foragt for underdanmark.

Intet kunne rage  dem mindre, end om danskerne i de sociale boligbyggerier måtte se deres tilværelse forringet.

De kunne ikke være mere ligeglade, end om underdanmark i stigende grad så sig fremmedgjort i eget lokalområde. De så ned på dem, som herremanden kunne se ned på sine fæstebønder. Og så var herremanden måske alligevel at foretrække. Han var i det mindste afhængig af, at han havde sine fæstebønder til at arbejde for sig.

Dagens eliter har slet ikke brug for de laveste klasser. De kan være fuldkommen  ligeglade med dem. Og det var og er de så fortsat i betydeligt omfang. 

Socialdemokraterne bærer på en stor skyld for, at dette mareridt blev til virkelighed for de svagest stillede, men derfor er det også så velsignet at høre en socialdemokrat udtale sig så klart ,som Sass Larsen  gør. Må det gå hans linje og hans synspunkter vel.”

Ovenstående, kan uden overdrivelse henføres til Norge.

Mit indtryk af eliten i pressen på Stortinget, i de mange organisationer, hos kronprins Håkon Magnus, og mange andre indflydelsesrige kredse, hærger der en politiks korrekthed, som vil få fatale følger for den norske samhørighed  i fremtiden!!

Poul Vinther Jensen

Kilde: Weekendavisen  nr. 39 – 25.september 2009.

             Fremhævelse: PVJ.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810