24.09.2009

Send flere penge.

Forfatter: Bjarke Rosenkilde

Det hjælper langt fra altid at få flere penge

Kære Far og Mor!

Jeg har det godt.

Send flere penge.

Jævnlige skyderier i gaderne, vold, overfald, voldtægt og uro, afbrændninger og røverier, lærere, sygeplejesker, læger, socialrådgivere, politibetjente  og andre offentlig ansatte udsættes for ubehagelige oplevelser, en mærkbar dyb og omfattende rodløshed spores hos unge mennesker.

Strømmen af misgerninger og mismod stoppes ikke ved hjælp af flere penge.

Et mismod som afspejles i tiltagende druk og manglende evne til at tænke klart og handle herefter.

Skønt opfordringen nærmest pr. automatik har lydt og er blevet adlydt igennem de seneste 40 års tid.

Men penge er ikke alt.

Autoriteter og traditionen er undermineret af såkaldt fri og antiautoritære forestillinger, ikke at forveksle med tankegang og en herpå baseret børneopdragelse.

Eller rettere:

Mangel på samme.

På trods af, at det enkelte menneske er et led i en kæde, hvor generation efter generation lærer af hinanden og opbygger viden og erfaring.

Herunder, hvad der er sandt og hvad der falsk.

Hvad der er godt og ondt.

Rigtigt og forkert.

Således skånes den enkelte for at skulle opfinde den dybe tallerken hver gang.

Ligesom det enkelte menneske levnes plads til og mulighed for at være lydig imod livet, som det er givet, og som det kommer til den enkelte.

Dermed er man sat på sin plads.

I modsætning til det grænseløse frie og rodløse menneske.

Det menneske som er ude af stand til at glæde sig over sin begrænsede verden.

Undersøgelser har vist, at der er ingen sammenhæng imellem de opnåede resultater i Folkeskolen, og hvor mange penge der bruges.

Det er snarere holdninger og indstilling, som afgør om børnene lærer noget eller ej.

Autoritet er ikke nødvendigvis det samme som blind lydighed.

En person med overblik, viden og kunnen opfattes ofte som autoritet.

Ikke at forveksle med selvglade blæremåse for hvem livet måles i gods og guld.

At en sandhed er både gammel og autoritær, er ikke i sig selv grund nok til at afvise den som falsk eller ubrugelig.

For traditionen gælder, uden lange begrundelser.

Det har livet lært forgængerne og deres forgængere og deres ... at sådan skal tingene gøres.

Denne erfaring og kapacitet, faglig autoritet, kunne man også ønske sig afpejlede sig i den politiske side af tilværelsen.

Mennesker blottet for faglighed og kompetance vælges som politikere, og ministre.

Og en minister betragtes altså som den øverste autoritet på sit felt.

Resultatet?

Tjah, det kan vi jo selv se.

Men flere penge gør det ikke alene.

 

Den 24. sept. 2009.

Kilde:

Peter Nedergaard professor i statskundskab, Københavns Universitet og blogger jp.dk.

Elisabeth Krarup Jensen Tidehverv Nr. 7. September 2009.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810