18.09.2009

Ingen minareter eller stormoskeer i Europa.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

I Schweiz bliver spørgsmålet lagt ud til folkeafstemning

  

Det er ikke blot i Danmark at stormoskeer giver anledning til debat. 

I Schweiz, skal man den 29. november  afholde en folkeafstemning om, hvorvidt det skal være forbudt at bygge minareter på moskéer. Et spørgsmål der har været oppe i Forbundsregeringen sidste år, hvor det blev nedstemt.

 De to nationale partier SVP og UDC, er ikke enige i denne afgørelse, og har nu fået sagen op til folkeafstemning, hvor vælgerne får det sidste ord. 

Senest har den katolske kirkes ledelse i Schweiz  meddelt, at de opfordrer befolkningen til at stemme nej til et forbud mod minareter . 

Talsmanden for de Schweiziske  biskopper, Walter Muher siger følgende til Radio Vatikanet. 

”- Det ville være en undtagelsesbestemmelse, der er rettet mod en bestemt religion.

Dette handler om religionsfrihed, som ikke blot er en individuel frihedsrettighed men også en frihed, der gælder for alle trossamfund.

Det vil være et anslag på religionsfriheden i almindelighed, hvis den slags indføres i forfatningen.”

 

Det er åbenbart gået hen over hovederne på de schweiziske biskopper, at der i alle islamiske lande foregår en systematisk undertrykkelse af kristne menigheder.

Det samme vil ske i Schweiz, den dag islam er blevet en magtfaktor i Europa. 

I en pressemeddelelse siger biskopperne bl.a:

” – Vi er opmærksomme på, at religionsfriheden ikke respekteres i alle lande. Men vi værdsætter, at schweizisk lovgivning ikke indeholder begrænsninger af denne frihed, og vi ønsker ikke, at det bliver tilfældet.” 

Det schweiziske Religionsråd,  der er et tværreligiøst råd for kristne, jøder og muslimer, hævder, at et forbud mod minareter vil ødelægge religionsdialogen og freden i dette land.

Som man kan se, er det ikke de ansvarlige kirkefædre, der står vagt om kristenheden i Europa.

De har blot det forslidte mantra dialog, - men ægte dialog,  forudsætter at man har det samme sekulære værdiopfattelse. Det er ikke tilfældet med islam, der ikke tøver med at indføre strenge religiøse love, den dag islam har magten til det. 

En af initiativtagerne til folkeafstemningen Ulrich Schlüer fra Schweizisk Folkeparti har til det tysksprogede Blick Online udtalt:

” – Minareter udtrykker, i modsætning til kirketårne, et politisk-religiøst magtkrav. De er ikke nævnt i Koranen, og derfor er de ikke religiøse symboler.

Vi går ind for religionsfrihed, men vi vil standse ” den snigende islamisering af Schweiz.”

Lederen af initiativgruppen Walter Wobmann  siger til dagbladet Tagesanzeiger  ” – Minareter, muezziner og  sharia skal ses i sammenhæng” 

Han har så ganske ret.  Når der er tale om Islam, så er Sharialoven  med helt og fuldt. Alle  tværnationale islamiske organisationer ledes og styres efter Sharia-loven . 

Schweiz, har syv millioner indbyggere, heraf er der omkring 340.000 muslimer, der allerede har  fire moskeer udstyret med minareter.

Mange politikere frygter, at et minaret-forbud kan vække vrede i de muslimske lande.

Det har fået den schweiziske regering til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal forklare minaretforbuddet overfor især islamiske regeringer. 

Formanden for arbejdsgruppen Johannes Matyassi, udtaler til Basler Zeitung: 

” Minaret-initiativet indeholder et vist eskaleringspotentiale”

Det har han utvivlsomt ret i . De sarte muslimer tåler ikke nogen modsigelse, det har vi stor erfaring med i Danmark, under Muhammed-krisen, - her  viste de deres sande ansigt.  

Men der en forståelse for, at nogen ønsker en folkeafstemning om minareter i Schweiz. 

Udenrigsministeren Micheline  Calmy-Rey frygter, at et forbud mod minareter skal skade landets internationale omdømme. Men siger samtidig følgende til dagbladet Le Nouvelliste:

”- Debatten handler om religionsfrihed og ytringsfrihed.

Men den handler også om en bekymring i den schweiziske befolkning over tilstedeværelsen af medborgere med en anden religiøs baggrund. Denne bekymring skal vi ikke sidde overhørig.”

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 15. September 2009, Birthe B. Pedersen.

             Fremhævelse: PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810