18.09.2009

Lidt om ‘anstændighed’

Forfatter: Niels Krause-Kjær

Et herligt indlæg af Nield Krause-Kjær. Det gi'r noget at tænke over. Sat på af K. Anthony

 
 

I debatter er der forskellige kort, som kan spilles, hvorefter al diskussion kører i grøften.

Den største trumf er ubetinget ‘nazikortet’. Det er også et sikkert stik at sidde med jødekortet i baghånd. Det gjorde Arne Melchior forleden i DR2’s Deadline, som beskrevet af min blogkollega Mads Kastrup. Begge kort er brugt og misbrugt flittigt i forbindelse med de irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke. Og når kortene spilles, så deles alle aktører i henholdsvis ‘gode’ og ‘onde’.

Et debatkort med lidt mindre værdi, men derfor brugt desto mere, er ‘anstændigheds-kortet’. Det har hærget debatter den seneste halve snes år og tiltager i styrke i øjeblikket på begge sider af hegnet. Måske blev det født i efteråret 1999, da Poul Nyrup Rasmussen som statsminister forsøgte at gøre Dansk Folkeparti til ikke-stuerene. I alt fald er det siden brugt flittigt. Den radikale folketingsgruppes næstformand mente således, at rydningen af Brorsons Kirke var…ja, uanstændig. Den konservative Connie Hedegaard blev i portrætbogen ‘Ikke blot til pynt’ af Kurt Strand karakteriseret historien om en anstændig borger. Ifølge FOA var forårets skattereform…uanstændig. Senest har den tidligere konservative finansminister Palle Simonsen i forbindelse med en ny bog talt om borgerlig anstændighed. Anstændighedskortet smides hver eneste dag.

Begrebet giver kun mening, hvis der eksisterer en anstændighedslinje, som logisk nok må betyde, at dem på den ene side af linjen er uanstændige. Hvis man blot et øjeblik træder koblingen ind og smager på ordet, går det op for en, hvor uanstændig et udtryk, det i virkeligheden er. 

Man kan være uenig, dum, ubegavet, uvidende, ignorant, galt afmarcheret eller helt ude i skoven. Den slags kan der vel rettes op på. Men hvis man er uanstændig, er der tale om en karakterbrist, og så er der ingen grund til længere at tage hinanden alvorligt. Det nytter alligevel ikke noget.

Hver gang nogle forsøger at påberåbe sig en anstændig holdning, afsikrer jeg således min pistol. For så er der lagt op til en drivende og indholdsløs selvgodhed, som blokerer for al videre debat. Tendensen ses også i andre varianter som for eksempel i historikeren Henrik Jensens seneste bog ‘Det ordentlige menneske’, som Informations Rune Lykkeberg elegant har hudflettet i sin avis.

Det er hændt, at nogle ved forskellige lejligheder har forsøgt at rubricere mig som en ‘anstændig borgerlig’. Må jeg være fri. Jeg er aldeles ikke anstændig. Jeg har nogle holdninger, som andre kan være enig eller uenig i. Men anstændig- det vil jeg gerne have mig frabedt.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810