Hvem skal du elske?
Det er bemærkelsesværdigt, at vi i medierne stadig skal udsættes for den forvrængede udgave af lignelsen om Den barmhjertige Samaritan.
Både teologisk uddannede, præster og andre bruger lignelsen somom den uden videre kan overføres til grupper af mennesker.
Det er imidlertid ikke tilfældet.
Den kristne er forpligtet på det enkelte menneske.
Dvs. den der til enhver tid står overfor een eller ved siden af; med andre ord næsten.
Forpligtelsen gælder ikke grupper.
Hverken rødhårede, skaldede, cyklister strejkende eller muslimer.
For det er ikke hvad lignelsen handler om.
Derfor er brugen af lignelsen om Den barmhjertige Samaritan i forbindelse med en skare som tog ophold i Brorsons Kirke på Nørrebro i København forkert.
Uanset hvordan denne end vendes og drejes.
De der påstår at være bedre mennesker, fordi de holder med asylansøgerne taler reelt ikke på kristent grundlag.
Også selvom de samtidig søger at gøre de, som ikke deler deres opfattelse omkring de 150 afviste asylsøgere til ringere mennesker.
Hvilket dog er fordømmende.
Desuden er Folkekirken ikke og skal ikke være en instans, hvor alle afgørelser kan ophæves i vor Herres navn.
Den går selvfølgelig ikke.
For i kristendommen skelnes imellem Guds rige og Kejserens rige.
Altså det åndelige på den ene side og på den anden, de spilleregeler vi aftaler at leve efter.
Som kristen, der lever som et enkelt menneske i ansvar og skyld og i frimodig tro på Jesus Kristus, erkendes det, at Jesus hang på korset for det enkelte menneskes skyld.
På den baggrund er den enkelte i stand til:
At elske næsten som sig selv.
 

Få Facebook og Arto i din Messenger. Læs mere her.