09.09.2009

Realiteter omkring Danmarks flygtningepolitik.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Her er relevant læsning for skinhellighederne i Kirkeasyl

 

Hvis man måler de spaltemeter organisationen Kirkeasyl har fået tildelt  af  medierne de seneste tre måneder, vil de fleste nok tænke, at nu er der ikke flere irakiske flygtninge tilbage i Danmark. 

Sådan forholder det sig ikke:

Danmark giver i denne tid asyl til det højeste antal irakere siden 2001.

Tal fra Udlændingeservice viser en kraftig stigning i de senere år.  I årene  2005-2006 fik 110 irakere asyl. Det svarede til 4,5 procent af alle irakiske asylansøgere.

I perioden i årene 2007-2008 var det tilsvarende tal 679 personer svarende til 74 procent af alle irakiske asylansøgere. 

Forklaringen  på denne markante stigning, er ifølge souschef Eva Singer fra Asylkontoret  i Udlændingeservice, at asylmotiverne gør hele forskellen 

Ifølge Kristeligt Dagblad den 9. September  forklarer Eva Singer  hvad årsagerne er til den markante udvikling med følgende: 

” – Grunden til, at flere får asyl nu, er, at asylsøgerne kommer med  forklaringer, som stemmer overens med vores baggrundsoplysninger. Og som viser, at de ville være i risiko for overgreb og forfølgelse, hvis de vender tilbage. 

Kristne og andre forfulgte minoriteter spiller en væsentlig rolle i statistikken, uden at  Udlændingeservice dog opgør asyl efter religiøsitet. I praksis kan flere forhold også spille ind. 

_ Årsagen til asyl kan være på grund af asylansøgernes  etnicitet eller religion.

I visse områder af Bagdad foregår der en form for etnisk udrensning, hvor folk bliver smidt ud af deres hjem.

Det kan være folk, som har arbejdet for udenlandske firmaer, og som af den grund bliver truet. Det kan være mere privatretlige konflikter, hvor folk risikerer at blive slået ihjel, og hvor myndighederne ikke er i stand til at beskytte dem. 

Den ændrede praksis spiller dog ingen rolle for de 282 afviste irakiske asylsøgere, der skal forlade eller allerede har forladt Danmark. Deres sager er blevet prøvet i Udlændingeservice og efterprøvet i Flygtningenævnet.”  

Organisationen Kirkeasyls  højlydte protester i forbindelse med udsendelsen af de 282 afviste irakiske asylansøgere, står i skærende kontrast  til  Danmarks førte flygtninge-politik.

Danmark er ikke en umenneskelig nation, når det gælder modtagelse af  mennesker i nød. 

Anerkendelsesprocenten for alle asylansøgere er stadig høj.

I 2004 gav Udlændingeservice asyl til 10 procent af de i alt 3235 ansøgere. Men  i 2008, fik 50 procent af 2409 ansøgere asyl i Danmark.

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 9. September 2009. Jens Beck Nielsen.

Fremhævelse:PVJ.

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810