23.08.2009

Man gør et barn fortræd

Forfatter: Red

15-årig slæbes i retten for at give udtryk for sin mening

Ytringsfrihed på bornholmsk

På onsdag kommer en 15-årig dreng for retten i Rønne for forsøg på udbredelse af racisme.

Iflg.  www.tv2bornholm.dk den 21. aug. har han i sit hjem og i skolen den 13. marts produceret løbesedler og plakater med bl.a. overskrifterne:

Danmark skal blive et muslimsk land? / Danmark vågn op / Ja til et islamfrit land / Send perlerne hjem.

I teksten forekommer bl.a. bemærkningen, at de fremmede ”hærger byerne med bander og narko”.

Anklagemyndigheden kræver frihedsstraf, som på almindeligt dansk er fængselsstraf. Racismeparagraffen 266 b kan give op til 2 år.

Man skal være ualmindelig ømskindet eller ligefrem leve af det som såkaldt anti-racistisk organisation for at kunne se skyggen af racisme i de nævnte almindelige politiske betragtninger. Det er pt. ganske uklart, hvem som har følt sig krænket. Og hvem som har rejst sagen – men sagen burde vendes til en anklage mod anklagerne for forsøg på undergravning og indskrænkning af ytringsfriheden og dermed den demokratiske samfundsorden.

Ytringsfriheden er forudsætningen for et demokratisk samfund. Det er et skin-demokrati, hvis befolkningen ikke åbent må debattere også væsentlige samfundsspørgsmål … og det åbner for alt muligt, hvis der lægges låg på, forties, pålægges selvcensur og tales ny-sprog.

Det absurde er også, at anklager for racisme giver øjensynlige drønende selvmål: I omtalen af sagerne er det uundgåeligt at nævne ytringerne, som der anklages mod. Derved får budskabet på et lille forkølet A4-ark på en lygtepæl i Rønne pludselig sin landsdækkende gang i medierne. De påståede racisme-bekæmpere bliver derved spredere af den påståede racisme.

Så kunne medierne la’ vær’ med at nævne de grimme ord … næ, for så har racisme-sagerne pludselig ingen mening. Med demonstrative retssager mod ret svage ubekendtheder er hensigten nemlig at lukke af for debatten, stramme grænserne for ytringsfriheden, så hverken læserbrevsskribenter, møde-debattører eller privatpersoner tør ytre noget uønsket af magthaverne.

Så er der åbnet for kriminalisering af stort set alle meninger. Pas på, hvad du siger om Danmarks krigsdeltagelse i Afghanistan, om statsministerens favorisering af de A.P. Møller ejede privathospitaler, om løgnene og vennetjenesterne, om hvad som helst. Der vil altid sidde en lytter ved nabobordet i kantinen.

Rønne-sagen kan formodentlig følges på www.bornholmeren.dk

 

Her er Grundlovens § 77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

 

Her er Straffelovens racismeparagraf § 266 b:

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 2. Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.

 

 

Kilder:  www.tv2bornholm.dk 21. aug. www.bornholmeren.dk og www.jm.dk

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810