23.08.2009
Lyt ikke til Britta Schall Holberg!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Fru Holberg hører ikke de omkringflyvende kugler, ejheller ser hun stiksårene fra knive i natten. Hun er måske natteblind
Debatten om Burkaen fortsætter med uformindsket styrke i de danske medier.
Ja, selv i ministeriet Lars Løkke Rasmussen, er uenigheden til stede. De Konservative må høre på meget vrøvl på grund af deres tilslutning til et burka-forbud.
En af kritikerne er som bekendt fruen på Hagenskov Gods, Britta Schall Holberg.
Der nu efter en lang række år i dansk politik, - hvor hun har været en af de ivrigste fortalere for det multikulturelle samfund, nu har valgt den fynske landidyl,
Ved sin afgang udtalte fruen, ”nu vil jeg hjem til min dejlige gård.”
Gad vide, om hun tænker på de landsmænd, der sidder fast rundt om i ghetto-bebyggelserne,
Det er her de enlige mødre: Conni, Karina, Heide, Dorthe og mange andre, som ikke har noget valg, -eller nogen mulighed for at flytte væk fra skudepisoder, dårlige skoler og mange andre problemer, er tvunget til at bo.
Det er det Danmark Britta Schall Holberg har været med til at grundlægge.
At hun nu aktuelt retter kritik af debatten om et burka-forbud , fortæller blot at hun ikke magter at sætte sig ind i andres livsvilkår. Det er i ghetto-områderne man vil kunne møde personer i en burka. Det er her man møder gadebander, det er her man ikke længere kan leve et dansk liv.
|