17.08.2009

Fra den overståede besættelse af Brorsons Kirke

Forfatter: Arne von Kappelgaard

Har præsten været en drivkraft i foretagenet, og accepteret af menighedsrådet?

Med afsæt i den nylig overståede besættelse af Brorsons Kirke, kan man  ikke  blive forundret over, at kirkens præst (Per Ramsdal) har været en  drivkraft  i foretagenet, og formentlig accepteret af menighedsrådet. Efter aktionen kommer der protester fra en lang række af landets præster, hvad der  tydeligt  viser at en stor del af præstestanden lever i en virkelighedsfjern verden,  siden de går ind for lovbrud.

Hvis det ene skal bøjes, hvorfor skal det andet så ikke bøjes? Med den  indstilling kan man med et snuptag afskaffe al kriminalitet, idet man gør  alt  lovligt!

Gang på gang stiller præster sig op for at varetage muslimernes interesse,  snakker om dialog og arrangerer rundbordssamtaler. Præster for dit og  præster for dat, hvorfor ikke prøve at arbejde for kerneydelsen,  udbredelsen  af den kristne tro, hvis det virkelig er den de tror på.

Man sidder tilbage med forundring,  -har de virkelig ikke andet at foretage sig, end at forsvare en anden tros udøvere, en tro der på det groveste  forfølger de kristne mindretal der bor i de muslimsk dominerende lande.

Disse kristne trosfæller er ladt i stikken, men det mest nærliggende ville da være at gå i brechen for dem, for at give dem en mere tåelig tilværelse.

Men ikke en eneste røst til forsvar for dem lyder, de må klare sig som de bedst kan. Hvem snakker om næstekærlighed?

Hvis kristne nogle sinde ville få den tanke at besætte en moske i et  muslimsk domineret land, så ved vist alle hvordan der vil blive skredet ind med det samme, og alle involverede ville snart være et hoved kortere.

Det er utroligt, at man som etnisk dansker tilsyneladende stiltiende skal finde sig i muslimernes ublu krav, deres udnyttelse af systemet, deres voldsmentalitet, der ingen grænse kender. Samtidig skal vi høre på deres evindelige, uberettigede kritik og afstandtagen fra alt vestligt. De ønsker endvidere respekt, særbehandling og snart sagt lovkrav om dit og dat.

Ingen  indvandrergruppe i Danmark har forlangt - og fået - så mange særkrav og hensyntagen opfyldt, og alligevel er man utilfreds. Man kan undre sig over at danske myndigheder giver en bestemt gruppe mennesker i Danmark  særrettigheder, for med 5. juni Grundloven af 1849 havde ingen gruppe/grupper mere fortrinsret frem for andre !

De (muslimerne) fører sig frem med krav om tolerance, respekt og retten til at udtrykke sig. Man kan sige, at det er en ensrettet gade, for de forbeholder sig retten til de nævnte krav, hvor de konstant ligger i overhalingsbanen, mens vi andre der ikke er muslimer er racister, hvis vi udtrykker vores mening. Vi kan konstatere ved selvsyn, at de ikke ønsker ligestilling, men særbehandling. Derfor kan vi også med god ret sige:

"Danmark skal ikke være spytbakke for herboendes muslimers side. Vi må som  danskere snart træde i karakter, hvis vi vil kaldes et folk."

Det eneste sprog de (muslimerne) forstår og har respekt for, er rå magtanvendelse og især konsekvens. Når man har med muslimer at gøre, så må man være "hard core", her hjælper det ikke at være imødekommende og indbyde til dialog og rundbordssamtale. Det er i muslimernes øjne ensbetydende med overgivelse, nederlag og svaghed. Og det vil være en svaghed fra vores side, hvis vi til stadighed honorerer og imødekommer.

Hvorfor stiller samfundet ikke krav og modydelser for bl.a. overførelsesindkomst i årevis?

Der er lysår mellem skandinavisk/nordeuropæisk tankegang og normsæt contra muslimernes. Den islamiske verden lever under en lovtrælddom, og islam er ikke en religion i gængs forstand. Islam og islamisme kan ikke skilles, de er identiske, selvom mange politikere - også europæiske - prøver at bilde deres befolkninger ind, at det kun er islamisme der skal bekæmpes.

Muslimerne er Europas betændte blindtarm.

Vi ved at et fjeld kan sprænges og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, der ikke vil det selv.

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810