17.08.2009
Opløsning af begreberne.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
De katolske skoler i Storbritannien holder udsalg!!!
Ifølge The Daily Telegraph, er en del af de katolske skoler i Storbritannien blevet til multikulturelle skoler, hvor de katolske elver er en minoritet.
Det er især elever fra muslimske, jødiske og hinduistiske forældre, der nu repræsenterer flertallet.
Samlet set udgør katolikker godt 73 procent af eleverne i de 2.300 katolske skoler i Storbritannien. På en skole i Birmingham er der kun 36 ud af 410 elever, som kommer fra et katolsk hjem, mens et flertal af eleverne har en muslimsk baggrund.
En anden skole er ved at løsrive sig fra den katolske kirke i sognet, da der kun er syv katolske elever. Lederen af Sacred Heart Primary School , Anthony McBride siger i denne forbindelse:
” – Af en eller anden grund er der mange katolske forældre, der i løbet af en årrække er holdt op med at støtte skolen.”
Den multireligiøse sammensætning af elever har skabt udfordringer på nogle katolske skoler. Sidste år foreslog den katolske skoletjeneste, at skolerne skulle sørge for bederum til muslimske, jødiske og hinduistiske elever.
Kilde: The Daily Telegraph/Kristeligt Dagblad den 16 august 2009, Julie Jo Boding.
Fremhævelse:PVJ.
|