16.08.2009
Arabisk ”Tolerance”
Forfatter: Poul Vinther Jensen.
Jøder i Yemen føler sig presset til at forlade landet
Ifølge Yemens officielle nyhedsbureau, Saba, er de sidste 250 yemenitiske jøder i færd med at forberede deres rejse til Israel eller USA.
Årsagen er enkel. De yemenitiske jøder har de seneste år haft vanskelige vilkår i Yemen og er udsat for forfølgelse fra muslimske ekstremisters side.
Til bureauet Saba siger rabbiner Yahyeh Yaish .
” – Alle Yemens jøder forbereder sig på øjeblikkelig afrejse.”
Kilder i det israelske udenrigsministerium, der hjælper med at arrangere de yemenitiske jøders emigration, oplyser, at ca.120 vil rejse til Israel mens 100 vil rejse til USA. De resterende 30 personer har problemer med at sælge deres ejendomme , og må derfor forblive i Yemen på ubestemt tid.
De seneste år er det jødiske samfund i Yemen blevet udsat for en grov behandling. Der er tale om overfald, tvangskonverteringer, og kidnapninger.
I december 2008 blev Moshe Yaish Nahari myrdet, fordi han ikke ville konvertere til islam.
Med de yemenitiske jøders emigration er Iran det eneste land i Mellemøsten, foruden Israel, hvor jøder har hæderlige forhold at leve under. Antallet af jøder i Iran er på ca. 20.000, mens de øvrige arbiske lande, kun huser et meget lille antal jøder.
Situationen for de yemenitiske jøder er vanskelig, da der ikke er nogen diplomatisk forbindelse imellem Yemen og Israel.
Kilde: Kristeligt Dagblad den 15. August 2009, Korrespondent Allan Sørensen.
Fremhævelse: PVJ
|