13.08.2009

I Kejserens Rige

Forfatter: Tomas Kierstein

Irakere fjernet fra Brorsons Kirke

Omkring kl. 1 i nat trængte en gruppe politifolk ind i Brorsons kirke og fjernede de sidste af den gruppe irakere, der i de seneste måneder har opholdt sig der.

I medierne kaldes aktionen en rydning, og gøres til noget ganske særligt.

I TV-2s morgenudsendelse kunne man f.eks høre Morten Østergaard (R) kalde aktionen "politisk bestillingsarbejde" fra DFs side, og endvidere forarget tale om, at politiet havde fjernet irakerne mod menighedsrådets ønske, og at politiet havde ønsket at slippe for denne konfrontation.

Man kan for såvidt hverken undres eller forages over at Østergaard angriber DF. Politik handler dels om at have holdninger til forskellige sager, og dels om at profilere sig på disse forskelle.

Hvad der derimod må stå klart er, at Østergaard umuligt kan have gennemtænkt implikationerne.

For det første er det overhovedet ikke politiets opgave at forholde sig til, om det ønsker at konfrontere de eller det, som loven tilsiger dem at konfrontere. Man skal ikke tænke sig ret længe om, før man indser de potentielle konsekvenser, hvis politiet begynder selv at afgøre, hvilke love det ønsker eller ikke ønsker at effektuere.

For det andet har det ingen som helst gang på Jorden at overveje, om menighedsrådet i Brorsons kirke ønsker irakerne fjernet.

Menighedsrådet er - i forhold til den aktuelle sag - intet, hverken mere eller mindre, end repræsentanter for ejerne af en bygning. Siden reformationen tilhører enhver m2 i Kongeriget Danmark "Kejserens Rige". Det hellige er det Evangelium, der prædikes i rummet, og det er kun til stede mellem indgangsbøn og udgangsbøn. Udenfor de tidsrum er Brorsons kirke ikke mere hellig end en kostald eller en jernbanestation.

Kirken har - gudskelov - ingen politisk magt i Danmark. Derfor kan ingen på dens vegne agere hellig appeldomstol. Når den sidste retsinstans har talt, gælder beslutningerne for alle, der opholder sig indenfor dansk jurisdiktion.

Det er naturligvis enhvers ret højlydt at protestere over alle retsafgørelser. At det er sådan, er bl.a netop en konsekvens af at det religiøse og det politiske er adskilt. Men at forsøge at give sin protest et særligt eftertryk, ved at antyde at det har nogen særlig relevans, at en helt gængs politiforretning er foregået i et kirkerum, er manipulerende - grænsende til det uvederhæftige.

At et sådant kort ovenikøbet spilles af en repræsentant for et parti, der historisk set har været et af de mest kristendomsfjendtlige overhovedet, gør det samtidig decideret latterligt at høre på.

.

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810