Søndag den 19. juli, skrev Asger Aamund i Berlingske, at ”støttesamfundet” Danmark synger på sidste vers:

Det må nødvendigvis forsvinde.

For det er  i virkeligheden det flertal, som modtager støtte, offentlig ansatte, overførselsmodtagere etc., som bestemmer landets politiske kurs.

Denne lægges af folk uden den nødvendige forstand, fremgår det.

Derfor opfordres danske politikere til at tage skeen i den anden hånd.

For det er skævt, når det flertal, som fødes af mindretallet sætter den politiske dagsorden og dikterer samme mindretal.

Vil dette scenarie mon ændre sig i fremtiden?

Vil industrisamfundet med sine rygende skorstene genopstå i takt med, at hameren og banken genlyder fra danske virksomheder?

Eller er Danmarks industrielle rolle udspillet med nedlæggelsen af skibsværfterne forestået af politiske EU tilbedere, hvis største aktiv består i lydig underkastelse af dettes påbud?

Et EU som Danmark støtter med 18. mia årligt.

Hvoraf ca. 11. mia returneres.

Af disse går i størrelsesorden 10. mia. til landbruget.

Andre f eks. 40. millioner kr. går via ansøgninger til privat forskning.

Hvorfor mon?

Forhold hr. Aamund ikke fandt plads til at uddybe i artiklen.

Hvorfor mon?

For netop EU bygger på massive støtteordninger.

I tiden op til 1969. forsørgede manden som udgangspunkt familien.

Konen passede hus, hjem og børn.

Tilmed arbejdede hun måske nogle timer dagligt.

Fattigdom, ungdomskriminalitet, børneporno, fedme, selvtilstrækkelighed, racisme,  hjemmerøverier, druk, vold, narko, skyderi o.l. lå fjernt fra Danmark og danske værdier.

På linie hermed plederer den konservative leder Lene Espersen for klassiske dyder:

Sige pænt goddag, give hånd m.m.

Hvilket hun mangler at bevise, at hun selv er i stand til at leve op til.

For hverken hun, hendes forgænger eller justitsministeren lever op til de forventninger borgerne må kunne stille til hinanden i et civiliseret og demokratisk samfund.

Her anses åbenhed, indsigt, imødekommenhed, forstand, venlig -og høflighed naturlige.

Derfor må man som aktiv borger, som ønsker at tage ansvar, bidrage med forslag til løsning af både nærværende og fremtidige opgaver.

Den Danske Forening stiller naturligvis gerne