09.01.2005

Pladsmangel når løgnen modsiges

Forfatter: Wyke/Seidenfaden

Interessant korrespondance viser Politikens anstrengte forhold til sandheden

I Politiken d. 10. januar 2002 skrev en læserbrevsskribent, at det burde være sådan, at man aktivt skal tilmelde sig, hvis man vil være medlem af folkekirken.

Det fik en læser til at reagere med et korrigerende læserbrev, - som blev afvist på grund af pladsmangel.

Men læseren var ikke til sinds at lade sig afvise så let.

Det medførte følgende interessante korrespondance:

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

 

Herning, den 12. januar 2002

 

Debatredaktionen

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 Købehavn V

 

Nedenstående tekst bedes venligst optaget i Politiken

 

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

 

Tænk engang, om Thøger Pauli (Pol. 10.1.) – inden han kastede sig over skrivemaskinen – havde undersøgt sagen og sat sig ind i sit emne. Det forholder sig nemlig allerede sådan, at der skal en tilmelding til for at blive medlem af folkekirken! Denne tilmelding foretages som oftest af ens forældre, idet man kun kan blive folkekirkemedlem ved at blive døbt.

 

Brev fra Politiken

 

15. januar 2002

Kære Nils Henrik Wyke

På grund af den store tilgang af stof til debatsiderne har jeg desværre ikke haft mulighed for at placere Deres indlæg, hvorfor jeg med beklagelse må sige nej tak i denne omgang.

De skal naturligvis være velkommen med bidrag til Politikens debatsider ved en senere lejlighed.

Med venlig hilsen

Jacob Fuglsang

DEBATREDAKTØR

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 22. januar 2002

 

Chefredaktør

Tøger Seidenfaden

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

Politiken bragte 10.1. et læserbrev, som indeholdt en klokkeklar usandfærdighed vedrørende medlemskab af folkekirken.

Jeg sendte redaktionen et indlæg, som gjorde rede for de faktiske forhold. Dette indlæg tilbagesendte debatredaktør Jacob Fuglsang omgående med den "begrundelse", at der desværre ikke var plads på debatsiderne!

Thøger Paulis forkerte påstande, som der var plads til på debatsiderne, er på 431 anslag, mens min indsigelse er på 357 anslag – altså ca. 20% kortere.

Jeg vil derfor gerne spørge den ansvarshavende chefredaktør, hvordan debatredaktør Jacob Fuglsangs disposition i dette tilfælde passer sammen med dagbladet Politikens motto om at være "organet for den højeste oplysning"?

På nuværende tidspunkt må jeg på baggrund af ovenstående anse Politiken for at være "organet for den bevidste misinformation"!

Jeg ser frem til at modtage Deres kommentar.

 

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 30. januar 2002

 

Chefredaktør

Tøger Seidenfaden

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

I brev af 22.1.02 til Dem beskrev jeg, hvordan Politikens debatredaktør Jacob Fuglsang havde været årsag til, at Politiken indtil videre må betragtes som en direkte utroværdig avis.

Jeg sluttede mit brev med at spørge, hvilke kommentarer De som Politikens chefredaktør har til, at en indiskutabel usandhed foreløbig har fået lov at stå uimodsagt.

Jeg har endnu ikke fået nogen reaktion fra Dem, hvorfor jeg herved skal bringe sagen i erindring.

 

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 H e r n i n g

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 24. februar 2002 

 

Adm. direktør

Lars Henrik Munch

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

Som det fremgår af vedlagte dokumentation, bragte Politiken 10.1.02 et læserbrev, der udstillede skribentens solide uvidenhed og indeholdt en regulær usandhed vedr. medlemskab af folkekirken.

Mit indlæg, som kort forklarede sagens rette sammenhæng, blev omgående afvist med pladsmangel som "begrundelse".

Dette afslag forelagde jeg chefredaktør Tøger Seidenfaden i brev af 22.1.02. Brevet blev ikke besvaret, hvorefter jeg sendte brev af 30.1.02 som påmindelse. Heller ikke dette brev er til dato blevet besvaret.

Status er dermed, at Politiken den 10.1.02 har viderebragt en regulær løgn til sine læsere, og at debatredaktør Jacob Fuglsang har misbrugt sin stilling til at undertrykke sandheden.

Dertil kommer så, at en tydeligvis arrogant chefredaktør Tøger Seidenfaden ikke er i besiddelse af så megen almindelig dannelse og opdragelse, at han anser det for passende at besvare en skriftlig forespørgsel om de centrale principper, der bør være en selvfølge, hvis en avis skal kunne anses for at for at være en troværdig og seriøs. Det generer ham tilsyneladende ikke engang, at Politiken har bragt indiskutabel misinformation. I hvert fald har han vist sig ikke at have format og personlighed nok til at kunne indrømme en klar fejldisposition.

Jeg vil hermed stille Politikens administrerende direktør det spørgsmål, om den ovenfor beskrevne opførsel er i overensstemmelse med, hvad ledelsen i Politikens Hus kan og vil bakke op og lægge navn til.

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 H e r n i n g

 

Brev fra adm. direktør Lars Henrik Munch

 

25. februar 2002

Kære Nils Henrik Wyke,

Tak for Deres brev af den 24. februar.

Redaktionelle beslutninger sorterer alene under chefredaktionen, og jeg har derfor videresendt Deres brev til chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Med venlig hilsen

Lars Henrik Munch

 

c.c: Chefredaktør Tøger Seidenfaden

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 6. marts 2002

 

 

 

Adm. direktør

Lars Henrik Munch

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

I Deres brev af 25.02.02 til mig skriver De, at redaktionelle beslutninger alene sorterer under chefredaktionen, hvorfor De har videresendt mit brev af 24.02.02 til chefredaktør Tøger Seidenfaden.

Det forekommer mig at være en yderst besynderlig disposition. Jeg spurgte nemlig ikke, hvem der redigerer avisen. Det ved jeg ganske udmærket i forvejen.

Derimod spurgte jeg, om måden at redigere på har ledelsens – direktionens og direktørens – opbakning. Efter at have gjort rede for baggrunden for mit spørgsmål formulerede jeg det helt præcist sådan: "Jeg vil hermed stille Politikens administrerende direktør det spørgsmål, om den ovenfor beskrevne opførsel er i overensstemmelse med, hvad ledelsen i Politikens Hus kan og vil bakke op og lægge navn til."

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at De ikke skulle være intelligent nok til at kunne forstå et enkelt, klart formuleret spørgsmål.

Ved nærmere eftertanke vil De uden tvivl også kunne give mig ret i, at det var et spørgsmål, som var stilet til Dem – og ledelsen af Politikens Hus. Det kan næppe være chefredaktionens opgave at svare på, hvad ledelsens holdning er, så derfor giver det ingen mening at videresende mit spørgsmål til Tøger Seidenfaden!

Chefredaktør Tøger Seidenfaden er der ikke grund til at beskæftige sig yderligere med. Han har jo allerede meget klart demonstreret sin degenererede og forsumpede moral, der ikke gør det muligt for ham at skelne mellem løgn og sandhed, så ham kan man ikke mere tage alvorligt. Han er et sørgeligt eksempel på en person, der har fået en stilling, han overhovedet ikke har dannelse og menneskelig og åndelig baggrund til at kunne bestride.

Derimod overrasker og skuffer det mig, at samme forhold åbenbart også gør sig gældende i ledelsen af Politiken, men anden konklusion kan jeg ikke komme til på baggrund af Deres brev af 25.02.02.

Jeg har allerede for et stykke tid siden beskæftiget mig offentligt med denne affære, og jeg har sikret mig offentliggørelse af en mere detaljeret beretning om Politikens forhold til begrebet løgn/sandhed. Det står mig nu klart, at der ud over Tøger Seidenfaden og Jacob Fuglsang også er en tredje person, der fortjener at få sit navn nævnt. Jeg skal sende kopi efter offentliggørelsen, så direktionen kan få mulighed for at vurdere, hvor meget reklamebudgettet skal forøges for at opveje min negative omtale af landets mest uanstændige og utroværdige avis!

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

 

Brev fra Tøger Seidenfaden:

København, den 8. marts 2002

Kære Niels Henrik Wyke,

De har sendt mig kopi af Deres korrespondance med Lars Henrik Munch.

De har fået afvist et læserbrev med henvisning til pladsmangel. De kan hver lørdag se forholdet mellem antal modtagne breve og antal breve – det, De har oplevet, er ikke usædvanligt.

De mener, at Thøger Paulis bemærkning i et læserbrev om, at man aktivt burde skulle tilmelde sig folkekirken, er i strid med de faktiske forhold. Den kendsgerning, at ens forælde vælger at døbe en som nyfødt, er efter Deres opfattelse at sidestille med en aktiv tilmelding. Det er et synspunkt, men det kan bestemt ikke bære en rettelse.

Sjovt nok har De heller ikke ret i, at man kun kan blive medlem af folkekirken ved at blive døbt, i hvert fald ikke hvis det man lægger vægt på, er betalingen af kirkeskat, der jo var emnet. Jeg er ikke døbt, men er ikke desto mindre altid blevet pålignet kirkeskat, hvilket jeg hidtil ikke har protesteret imod udfra en almindelig kulturel sympati for folkekirken. Tilfældet illustrerer en administrativ praksis, der gør sammenligningen til fagforeningskontingenter og politiske bidrag naturlig.

Tonen i Deres seneste brev – jeg har nu en "degenereret og forsumpet moral", fordi jeg beklageligvis ikke har besvaret et brev, som De allerede har fået besvaret en gang – inspirerer jo ikke ligefrem til et svar. Men hermed er altså alligevel en mere udførlig reaktion, der dog ikke ændrer ved, at den oprindelige begrundelse for afslaget – pladsmangel – er fuldt ud dækkende.

Tak for Deres interesse for Politiken

Med venlig hilsen

Tøger Seidenfaden

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 9. marts 2002

 

 

Chefredaktør

Tøger Seidenfaden

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

Deres brev af 8.3.02 skal ikke stå uimodsagt, selv om det i virkeligheden blot til fulde dokumenterer min karakteristik af Dem som en person, der har en stilling, De på ingen måde har menneskeligt og moralsk format til at udfylde.

De benægter kendsgerninger mht., hvordan man bliver medlem af folkekirken. De er ikke stor nok til at kunne indrømme, at Politiken har viderebragt en indiskutabel usandhed i Tøger Paulis læserbrev.

I stedet prøver De at tale udenom ved at fortælle om Deres egne forhold. Hvis/når De betaler kirkeskat, er der ganske enkelt tale om en administrativ fejl, som ikke folkekirken, men Deres bopælskommune bærer det fulde ansvar for. Det er ganske enkelt for sølle, at De prøver at retfærdiggøre en forkert redaktionel disposition ved at henvise til en klar administrativ fejl i Deres skattebetaling.

Men det helt afgørende er, at når De ikke er døbt, er De ikke medlem af folkekirken – uanset nok så megen skattebetaling som følge af "kulturel sympati"! Enten De vil tror det eller ej, kan man kun blive medlem af folkekirken på én måde: ved dåb.

"Sjovt nok har De heller ikke ret i, at man kun kan blive medlem af folkekirken ved at blive døbt ….. ," skriver De til mig. Skal vi vædde? Deres uvidenhed om emnet er åbenbart lige så stor og massiv som Deres arrogance og som den næsten uden huller!

De er igen i klar modstrid med kendsgerningerne, når De beklager Dem over min beskrivelse af Dem og fortsætter med "fordi jeg beklageligvis ikke har besvaret et brev, som De allerede har fået besvaret en gang – ". Sagt på helt klart og tydeligt dansk, så er dette Deres udsagn en lodret løgn!

Sandheden er, at jeg skrev et brev til Dem den 22.1.02 og bad om Deres vurdering af Jacob Fuglsangs disposition. Dette brev, stilet og sendt direkte til Dem, besvarede De ikke!

Den 30.1.02 skrev jeg igen til Dem og rykkede for svar på mit første brev. Dette brev har De heller ikke besvaret.

Derefter skrev jeg 24.2.02 til adm. direktør Lars Henrik Munch, som simulerede ikke at kunne forstå et klart spørgsmål og derfor svarede efter opskriften "goddag mand - økseskaft".

På den baggrund vil jeg gerne have mig frabedt, at De prøver at give indtryk af, at De har svaret mig. Det har De ikke! Brevet i dag er første og eneste brev, jeg nogensinde har modtaget fra Dem!

Det undrer og overrasker mig, at De nu pludselig lader høre fra Dem. Men det er måske ved at gå op for Dem, at jeg ikke er den type, der finder mig i hvad som helst og bare trækker mig bukkende tilbage, fordi jeg udsættes for en redaktørs arrogance og stupiditet.

For et stykke tid siden så jeg et læserbrev af Søren Krarup i Politiken. Han fortalte om nogle oplevelser med et angreb fra Egon Clausen og henviste til at læse korrespondancen med Politiken i Tidehverv. Det har jeg gjort, og jeg må sige, at det var interessant læsning, som rummer mange elementer, jeg umiddelbart genkender i min sag. Det er for resten også ganske afslørende, at De fastholder pladsmangel som begrundelse for at afvise mit indlæg. Få dage efter Thøger Paulis famøse læserbrev havde debatredaktionen plads til at bringe endnu ét af hans indlæg, der da handlede om vores forfærdelige regering. På samme side var der yderligere 2 indlæg, der indholdsmæssigt kørte i samme spor som Thøger Paulis. Det lyder derfor yderst troværdigt, at man har pladsproblemer!

Sagens kerne er, at Politiken har viderebragt en gemen usandhed, og redaktør Seidenfaden er dels uvidende om de faktiske forhold og dels en så uendelig lille mand, at han ikke på nogen måde formår at indrømme, at han har taget fejl. I stedet fremturer han og roder sig længere og længere ud med løgn på løgn, mens han gør sin avis og især sig selv totalt til grin.

Til sidst skal jeg lige rette en misforståelse. De slutter med at skrive: "Tak for Deres interesse for Politiken." Der tager De helt fejl. Jeg har ingen som helst interesse for Politiken. Kun foragt. Især for dens chefredaktør.

Med venlig hilsen

 

Nils Henrik Wyke

Kopi til adm. direktør Lars Henrik Munch

 

Brev fra Tøger Seidenfaden:

København, den 12. marts 2002

 

Kære Nils Henrik Wyke,

Da jeg ikke ønsker at høre yderligere fra Dem, returnerer jeg hermed Deres brev.

Venlig hilsen

Tøger Seidenfaden

 

Nils Henrik Wyke

Indertoften 58, Lind

7400 Herning

Tlf. 97 12 77 87

Herning, den 9. april 2002

 

Chefredaktør

Tøger Seidenfaden

Politiken

Rådhuspladsen 37

1785 København V

 

Man skulle tro, det var løgn – som noget af det, der skrives i Politiken! – at det eneste, en redaktør for en landsdækkende avis – ("Organet for den højeste oplysning"!) – kan foretage sig, når han får tilsendt en skrivelse med veldokumenterede kendsgerninger, er at sende den tilbage med beskeden: "Da jeg ikke ønsker at høre mere fra Dem, returnerer jeg hermed Deres brev." (Vi bliver nu to om at bestemme, om jeg må sige mere!!)

Konfronteret med forholdene i virkelighedens verden og sin egen samt en uduelig og inkompetent debatredaktørs uvidenhed om danske samfundsinstitutioners indretning slipper argumenterne åbenbart op for den lille, selvhøjtidelige mand, der ellers godt kan føre sig frem arrogant, bedrevidende og med store armbevægelser i tv-programmer!

Hvor primitivt!

Hvor infantilt!

Hvor ringe!

Vor Herre bevares!

Med venlig hilsen

Nils Henrik Wyke

PS. Det er for øvrigt ganske pudsigt: Jeg stødte for kort tid siden på et udklip fra Politiken. Det var et par år gammelt. Én læser, der var lige så uvidende som chefredaktøren og Thøger Pauli, havde skrevet det samme vrøvl, som Thøger Pauli nu har gentaget. En kordegn fra københavnsområdet havde derefter fået optaget en længere indlæg, hvor han forklarede sagens rette sammenhæng for de uvidende. I 2002 er det sådan, at "synspunktet kan bestemt ikke bære en rettelse" – som det udtrykkes i brevet af 8. marts til mig. Det kunne det altså godt tidligere, selv om folkekirkens forhold hele tiden har været de samme. Det er da morsomt. Det er skønt, når der er linie og konsekvens i det, en avisredaktør står for!

PPS. Da jeg i forvejen har kopi af originalbrevet af 8. marts, vedlægger jeg det igen, idet jeg ikke har noget at bruge det til!

Kopi til bl.a. adm. direktør Lars Henrik Munk, som sammen med bestyrelsen alvorligt bør overveje, om man ikke af hensyn til Politikens omdømme snarest bør finde en anden chefredaktør, der har det åndelige og menneskelige format til at fylde stillingen ud, som den nuværende chefredaktør mangler i så åbenlys og udpræget grad!

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>