01.08.2009

Burka-forbud, tak.

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Selvfølgelig skal burkaen forbydes. Men er den ikke allerede? Hvad med maskeforbudet?

  

I Frankrig, hvor der bor godt  fem millioner muslimer, er debatten om burka- klædte kvinder, skal ha` ret til fortsat at gå med burka  i det offentlige rum blevet noget centralt i de franske medier. 

I slutningen af juni i år  gav den franske præsident Nicolas Sarkozy, udtryk for at den muslimske klædedragt burka, der dækker hele kroppen  og hovedet, ikke var velkommen i Frankrig. 

I en tale til den franske nationalforsamling,  tog  præsident Nicolas Sarkozy dette varme emne op, og  udtalte følgende:

” – Vi kan ikke acceptere i vort land at have kvinder, som er fanget bag net, som er afskåret fra socialt liv og frataget identitet. Det er ikke den idé, den franske republik har om kvinders værdighed.” 

Det er kontant tale, som burde følges op af alle  ansvarlige politikere i Danmark.

Men det er nok for meget at forvente. I Danmark, dyrker vi rettighedstænkningen helt ud i det ekstreme. Hvad med sådan et argument som sikkerheden overfor den danske befolkning?

Hvad med de kvinder, der af deres mænd, bliver tvunget  til at gå rundt i Burka, så snart de forlader deres hjem. !!  

Enhver, kan jo iklæde sig en burka, og stige ind i en bus eller et metro-tog, og udøve terror. 

Her må  alle sekulære stater fastholde og kræve, at enhver, der bevæger sig ud i det offentlige rum, må kunde genkendes. Der skal kun en burka-klædt  terrorist mand eller kvinde, til at forårsage stor lidelse og ødelæggelser. Tænk blot på London.

At  antallet af burka-klædte  i Danmark er stærkt begrænset, giver ikke myndighederne adkomst til at svække på sikkerheden.  

I Frankrig,  viser det sig , at Sarkozy´s  udtalelser kun rammer en lille del af Frankrigs fem millioner muslimer.

Efter udtalelserne i juni nedsatte Frankrig en kommission af 32  parlamentsmedlemmer, der skulle undersøge hvor mange kvinder i Frankrig der går med burka, og om brugen af  burka kræver lovindgreb.

58 parlamentsmedlemmer skrev under på forslaget om en undersøgelseskommission, og regeringens talsmand, Luc Chatel,  erklærede sig som tilhænger af et burka-forbud , hvis brugen af burka viste sig stigende. 

Den franske avis Le Monde  er kommet i besiddelse af, hvad avisen betegner som rapporter fra to franske efterretningstjenester.

Begge tjenster angiver, at kun en meget lille del af de muslimske kvinder i Frankrig bærer burka, og en enkelt rapport konkluderer, at der kun er 367 kvinder i hele Frankrig, der går med burka. 

Det har fået de gode redaktører på Le Monde til at tage problemet lidt afslappet.

I en lederspalte skriver man  bl.a. andet:

”Behøver vi lovgive for færre en 400 personer, lovgive for en undtagelse? I betragtning af risiciene ved det, inklusiv stigmatiseringen af islam, er svaret nej.” 

Det kunne næsten være chefredaktør Tøger Seidenfaden på Dagbladet Politiken, der kunne være kommet med denne konklusion.

Hvad vil man  sige, hvis en Burka-klædt terrorist, en dag besøger redaktionslokalerne på Le Monde, og springer hele redaktionen i luften? 

Efterretningsrapporten siger endvidere, at politikernes beskrivelse af omfanget af burka-brug er fejlagtig.

I realiteten er størstedelen af de kvinder, der iklæder sig burka, under 30 år og bærer burka som en politiks protest mod islamofobi. 

Rapporten fortæller samtidig, at en fjerdedel af de burka-klædte  kvinder er franske konvertitter. Det gør ikke sagen mindre alvorligt. 

Ifølge Le Monde har den franske regering allerede modtaget rapporten, som nu skal danne grundlag for den videre parlamentariske debat om brugen af burka og slør i Frankrig. 

Man må håbe, at  den franske Nationalforsamling , følger den kurs, man valgte, da man i 2004 besluttede at muslimske skolepiger ikke har lov til at bære hovedtørklæde.

Europa, er et sekulært  område.

Her skal enhver borger muslimsk eller ikke-muslimsk vedkende sig selv, så snart man betræder det offentlige rum. Dette princip må være ”helligt ” for enhver der lever på europæisk grund.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 31. Juni 2009, Jon Bøge Gehlert.

             Fremhævelse:PVj.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

     

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810