29.07.2009

Færre frygter islamisk radikalisme!!

Forfatter: Poul Vinther Jensen

Kun en tåbe frygter ikke havet!!

 

 

Frygten for islamisk ekstremisme i  Europa er faldende og i store træk ubegrundet. 

Det er hovedkonklusionerne i en ny stor rapport, udarbejdet af det internationale analysefirma Gallup i samarbejde med den tværreligiøse fond The Coexist  Foundation, der arbejder for bedre dialog mellem kristne, muslimer og jøder. 

I undersøgelsen påpeges det, at der umiddelbart efter terrorangrebet mod USA i 2001 samt bombesprængningerne i Madrid og London i henholdsvis 2004 og 2005 opstod en voksende frygt for islamisk radikalisme i Europa.  

Men ifølge Gallup-rapporten, der er baseret på en omfattende rundspørge blandt muslimer og ikke-muslimer i Tyskland, Frankrig og Storbritannien, er frygten ved at være aftagende. 

Gallups målinger viser, at opfattelsen af religiøs ”anderledeshed” som en trussel kun findes blandt minoriteter på tværs af befolkningsgrupper.

Samtidig dokumenterer rapporten, at der er en bred demokratisk opbakning fra de muslimske befolkningsgrupper. Gallup udtrykker samtidig, at Europas muslimer er kommet for at blive. Som der står ”Mange er født her, og er nu anden, hvis ikke tredje generation briter, franskmænd eller andre nationaliteter.”

Gallups undersøgelse hævder tilmed, at ” deres nationale identitet og religion harmonerer.” 

Samme optimistiske holdning, kan man læse i forskningschef i TrygFonden  Anders Hede´s  tryghedsmåling af danskerne i den seneste måling, der netop har bearbejdet 2009-tallene. 

Anders Hede siger hertil: ”- Vi kan se, at frygten for terrorisme er faldet markant i de seneste målinger, og man kan formode, at det vil fortsætte. Vi kan samtidig se, at danskernes frygt for terrorisme i højere grad er udtryk for en politiks holdning end for en personlig frygt” 

Den internationale Gallup-undersøgelse viser tilmed, at de europæiske muslimer på nogle områder tager større afstand fra ekstremistiske metoder end den øvrige befolkning. 

I Tyskland tager 94 procent af muslimerne fuldstændig afstand fra brugen af vold ”i en ædel sags tjeneste ”, mens det samme kun gælder 75 procent af den samlede tyske befolkning. 

I Storbritannien tager 81 procent af muslimerne afstand fra vold sammenlignet med 72 procent af alle briter. 

Spørgsmålet er, om en sådan international undersøgelse, overhovedet kan bruges til noget som helst.

De adspurgte, svarer jo ud fra en følelse, - det kan man ikke bruge til noget.

Derimod kan konkret viden om forholdene i Europa fortælle, at frygten iblandt journalister, forfattere  og  andre grupper er så stor, at selvcensuren  har holdt sit indtog i de europæiske dagblade og øvrige medier.

Blot der er nogle  promiller, af islamisterne der er  radikale, er det rigeligt til at omskabe det ellers fredelige Europa til et frygtens område.

Jeg vil anbefale Gallups undersøgelses-medarbejdere at læse forfatteren Helle Merete Brix´s  bog ” Mod Mørket, Det Muslimske Broderskab i Europa.” Her er der andre realiteter, der fortæller om en hel anden fremtid for Europa.

 

 

Kilde: Kristeligt Dagblad den 28. Juli 2009. Morten Rasmussen.

            Fremhævelse: PVJ.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810