28.07.2009
Israels magtbrynde!!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Israel bør se i øjnene, at deres "bosættelser" er ren erobringspolitik - også i Vestens øjne.
Hvis man forsvarer nationernes selvbestemmelse, herunder sin egen, kræver det samtidig, at man forsvarer andre nationers ret til eget territorium.
Dette princip gælder overalt, -uagtet - hvor stor eller lille en nation der er tale om.
Intet folk eller nation er et mindretal, ethvert folk, eller nation, - er et flertal i sig selv.
Denne lektie burde de jødiske indbyggere i Israel tage til sig.
Der er intet folk, som det jødiske, der har lidt over, ikke at ha´ et hjemsted, hvor man var herre i eget hus.
Det fik det Jødiske Folk muligheden for i 1947, efter FN´s beslutning om at opdele det britiske mandat i Palæstina.
Efter 1877 uden fast grund under fødderne , har det jødiske folk endelig fået et hjemsted, hvor: Som en bekendt jøde sagde til mig, nu har jeg fået muligheden for at kunne sige: ”Fis af med dig makker, det her er mit land ”.
Netop derfor, burde den israelske regering ha´ fuld forståelse for, at man ikke annektere andres område.
Men det er netop hvad der sker i disse år.
Ifølge Ritzau den 27. Juli, er antallet af jødiske bosættere på Vestbredden nu nået op på over 300.000. Tal der kommer fra en ny rapport fra det israelske militær, som den israelske avis Haaretz har fået fat i.
Den 30 juni boede der 304.569 personer i de jødiske bosættelser på det besatte palæstinensiske område, og det er en stigning på 2,3 procent siden begyndelsen af året. Det er især de ultraortordokse bosættelser som har oplevet vækst.
Det totale antal af jødiske bosættere er dermed nået op over en halv million, da der også bor mindst 200.000 af dem i Østjerusalem.
Israel besatte både Østjerusalem og Vestbredden under Seksdageskrigen i 1967. Østjerusalem blev senere annekteret, og selv om hverken annekteringen eller besættelsen ikke er international anerkendt, tæller hverken de israelske myndigheder eller militæret bosætterne her med i deres opgørelser, hvilket kritiseres af israelske menneskerettighedsgrupper.
Det er med god grund.
Spørgsmålet om bosættelsernes fremtid er den største stopklods for fredsprocessen mellem israelerne og palæstinenserne.
Det burde udenrigsminister Per Stig Møller tage fat i . Danmark var med ved hovedbordet, da man skrev ”dåbsattesten ” til dannelsen af staten Israel.
Derfor, har vi adkomst til at blande os i konflikten.
Den amerikanske præsident, Barack Obama, har flere gange presset på for at få Israel til at stoppe med at udvide bosættelserne.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har hidtil nægtet at bøje sig for de amerikanske krav, og forholdet mellem Israel og USA bliver af flere beskrevet som det køligste i 20 år. Det bør det Internationale Samfund ikke finde sig i . Israel skal overholde Folkerettens bestemmelser. Det bør være en opgave for en udenrigsminister fra et land,- Danmark - der var med ved undfangelsen af staten Israel.
Kilde Ritzau den 27. Juli 2009.
Fremhævelse PVJ.
|