24.07.2009
Antisemitismen
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Antisemitisme hænger nøje sammen med Israels behandling af palæstinenserne
Ifølge Ritzau,den 24. Juli, er antisemitismen steget i Storbritannien, hvor der er registreret flere tilfælde af angreb mod jøder end på noget andet tidspunkt i de sidste 25 år.
I årets første seks måneder blev der registreret i alt 609 antisemitiske angreb. Det dækker over alt lige fra trusler til grov vold. Til sammenligning registrerede centret 276 episoder i samme periode sidste år.
CST, der rådgiver Storbritanniens cirka 300.000 jøder om sikkerhed, siger at antallet af voldelige hændelser er det højeste, siden centret begyndte at registrere overfald i 1984.
Ifølge CST er den primære årsag Israels offensiv i Gaza-striben i december og januar. Mange af overfaldene på jøder i Storbritannien fandt sted i januar, og mange af dem kunne kædes sammen med begivenhederne i GAZA.
Mark Gardner fra CST siger bl.a :
” – Der er ingen undskyldning for antisemitisme, racisme og fordomme, og det er fuldstændig uacceptabelt, at konflikter i udlandet får en sådan effekt her i landet.”
Centret har registreret 77 voldelige antisemitiske overfald i første halvår, heraf to tilfælde af meget grov vold. Langt de fleste episoder finder sted i London eller Manchester, hvor størstedelen af Storbritanniens jøder bor.
Historien fortæller intet om, hvilke kredse der udøver volden. Er der et sammenfald i de to byer London og Manchester, hvor der er en meget stor koncentration af Storbritanniens ca. 2,5 millioner indbyggere fra den islamiske kulturkreds.
Denne udvikling, har danske jøder erfaret i København.
Kilde: Ritzau den 24. Juli 2009.
Fremhævelse: PVJ.
|