Dagbladet Information bringer i denne tid en serie under overskriften "Hvorfor tror du ikke på Gud?

Fredag den 24. december bliver filmproduceren Vibeke Windeløv interviewet af Ingeborg Brügger og David Rehling.

Vibeke Windeløv er præstedatter, men erklæret ateist. Men hun har ikke meget tilovers for den Danske Folkekirke, som efter filmproducerens mening er fordømmende og går op i småligt kævleri.

Det er muligt, det kan være tilfældet en del steder.

Men det har jo intet med kristendommens indhold om, at man skal elske sin næste.

Den kristne forkyndelse er ikke at sammenligne med, hvad præster og andet godtfolk går og siger om hinanden .

Den lutherske kristendom, tilsiger "hin enkelte" at tage ansvar for sit eget liv, - og stå inde for det på godt og ondt - og tage vare på næsten.

Det er det, der har præget det danske folk igennem de seneste 1000 år.

Derfor har vi et retssamfund, og derfor har vi et samfund, hvor alle er lige for loven. Vores lovgivning er i enhver forstand dybt præget af kristendommen, der klart skelner imellem Kejserens rige og Gudsriget.

Det er ikke tilfældet, når det gælder Islam.

Her er alt fra fødsel til død kontrolleret og overvåget af et religiøst præsteskab, der har fuldt mandat til at afgøre, hvem der er rene eller urene.

Det er totalitarisme, et fysisk og åndeligt fængsel for kristne og ateistiske europæere!!!

Det er derfor overraskende, at en kløgtig person som Vibeke Windeløv kan udtale følgende:

"Så de store stridigheder mellem muslimer og kristne, der er så aktuelle nu, er for mig bare en videreførelse af den strid, jeg altid har levet med. Og de kristne har bestemt ikke noget at lade muslimerne høre.."

Jo så absolut.

Der er Fanden til forskel på selv den mørkeste missionsmand og en såkaldt moderat muslim. Der er ingen kredit eller nåde for en vantro, når man møder islam.

Her er det de hellige skrifter, der er gældende i enhver situation og enhver forstand.

Det skulle Vibeke Windeløv tænke over, når hun som produktionsleder på Zentropa og producent for Lars von Triers (med det tilkøbte von) film, rejser rundt i verden, hvoraf en del rejser går til de muslimske lande.

Til interviewerne siger Vibeke Windeløv:

"Jeg har været i Bosnien og i år skal jeg holde jul i Oman hos min yngste søns kærestes mormor, så jeg tilbringer faktisk megen tid sammen med folk, der er muslimer.

Normalt er det slet ikke noget, man tænker over. Jeg vil sige, at jeg har mere tilfælles med en sekulariseret muslim end en fanatisk kristen.

Sidste år tilbragte jeg nytåret med en gruppe tyrkiske muslimer, forfattere og forretningsmænd, en meget interessant skare.

Og der var det store diskussionsemne, hvad vi stiller op med verden, hvor skellet i dag i virkeligheden står mellem fanatikere og ikke – fanatikere. Hvordan bekæmper man fanatismen, fordi det had, den bygger på, ligesom er stærkest."

Ja, hvordan Vibeke Windeløv?

Erfaringerne fra det tyvende århundrede fortæller, at alle former for absolutisme ender med krig, undertrykkelse, og forfølgelse.

Her er Balkan-området og især Bosnien en skræmmende eksempel!

Her var der ingen sekulariserede muslimer da det gik løs i halvfemserne, heller ikke i de to foregående krige i det tyvende århundrede. Der findes ingen sekulariserede muslimer!!

Som den franske islamekspert Olivier Roy har udtalt: Islamisme har erstattet marxisme som tidens udfordrende ideologi" Den bærer absolutismen i sig, og må for at fasholde friheden i Europa bekæmpes!!

Se i dag til Kosovo.

Hvor er samhørigheden henne med de kristne serbere, når de absolutistiske kosovo-albanere , - i kraft af deres talmæssige overlegenhed farer frem med bål og brand.

Det er her hadet og den ukontrollerede magtbrynde har gode kår.

Der er forskel på folk og folkeslag Vibeke Windeløv

Det er der historiske forklaringer på.

En af dem er, at der hvor islam har hersket eller hersker, der er der ikke forskel på kejserens rige og gudsriget, det er forskellen, og den er afgørende.

Der kan kristne og oplyste ateister ikke leve frit.

Derfor, har De, og den anationale Lars von Trier med, meget mere tilfælles med mig og andre danskere, end De har med de tyrkiske forfattere og forretningsmænd som De fejrede nytåret med i 2004.

Kilde: Dagbladet Information fredag den 24. december 2004