15.07.2009

Orden i begreberne

Forfatter: Lars Hartvig

Kommentar til PVJs artikel om nationalisme

Kommentar til PVJs artikel om nationalisme

 

Poul Vinter Jensen var i artiklen "Patriotisme" af d. 12. juli inde på definitionen på nationalisme.Denne har han fundet fra Roger Scruton. Denne har tilsyneladende kigget i moderne opslagsværker, idet hans definition på nationalisme lyder: "Nationalisme er en del af den nationale loyalitets patologi, ikke dens normale tilstand". Der er altså tale om noget sygeligt.

Hvor Scruton har det fra skal jeg ikke kunne sige, men begrebet nationalisme har undergået en sproglig forandring, således at det nu sættes lig med chauvinisme. Lignende begreber har ligeledes undergået en transformation, som er foregået med den politiske korrektheds velsignelse.

Nej vi må tilbage til ordets oprindelige betydning. Jeg vil blot henlede opmærksomheden til Kaare Ruuds glimrende artikel i bladet danskeren 1989,

nr. 5 side 9-10: files/files/DK-5-1989.pdf ,

jeg bringer her et uddrag:

"...Ordet Nationalisme har både positivt og negativt ladning. Men logisk set er nationalisme ikke andet end en form for etnisk kollektivisme, nogle vil sige etnocentrisme. I denne betydning er nationalismen som ideologi noget ganske andet, nærmest det modsatte af nazismen og dens indbyggede racisme.

Den etnocentriske form for nationalisme respekterer fuldt ud andre racer, folkeslag og kulturer efter princippet: Ulighed med ligeværd. Den er i sit væsen defensiv ikke offensiv. Kernen i tankegangen er, at ethvert folk eller enhver nation (En nation kan bestå af personer fra flere folk) har kollektiv ret til at være sig selv og udvikle sig kulturelt og politisk inden for sit eget land/territorium uden massiv indblanding udefra, herunder folkeindvandring. ..."

Jeg taler ikke for, at vi skal betegne os selv som nationalister, især ikke når vi har det glimrende begreb patriot at benytte i stedet. Min pointe er blot: 

Når først vi lader vore fjender om at definere begreberne, har vi på forhånd tabt.

 

 

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810