06.07.2009
Åbent brev til Lars Løkke Rasmussen.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Danmarks kurs må justeres så hurtigt som muligt
Ved statsminister Lars Løkke Rasmussen´s tiltrædelse som statsminister, var der flere beskrivelser af hans person i dagspressen.
Her kunne man bl.a: læse, at L.L.Rasmussen er en samfund-ingeniør, af samme model som den socialdemokratiske statsminister Jens Otto Krag. Forstået på denne måde, at det er samfundet, og ikke Folket, der har hans årvågenhed.
Det er ramt ganske præcist.
Lars Løkke Rasmussen begiver sig ikke ud i en debat om indvandringen fra den islamiske kulturkreds, og hvad der følger af dette. Han er først og fremmest liberal, - i dybeste forstand. Hans ønske er, at Danmark bliver et samfund, hvor mest mulig fortagsomhed bliver udført i den private sektor.
Mangler denne sektor arbejdskraft, ja da vil det være naturligt for Lars Løkke Rasmussen at tiltrække arbejdskraft fra andre lande. Det er entreprise-samfundet. Det er grådighedens samfund.
At han er leder af et land, - og et Folk, der i denne tid oplever en forandring,- fra at være en sammenhængende nation, til at blive et samfund med ghettoér og daglige skud -episoder, ja det vil ikke forstyrre statsministerens daglige ledelse.
Det er ikke godt.
Derfor er det på sin plads at skrive et åbent brev til statsminister Lars Løkke Rasmussen, hvor han kan blive belært om, hvad en Nation er.
Jeg har valgt, at bringe Adam Wagner´s forord til bogen " Nationernes Nødvendighed" hvis forfatter er den britiske professor Roger Scruton, og udgivet på dansk af Dansk Samling.
Adam Wagner:
" Sagen imod nationen er ikke blevet ordentlig rejst, og sagen for det transnationale alternativ er overhovedet ikke blevet rejst", siger Roger Scruton i sin indledning, og peger dermed på, at nationalstatens modstandere aldrig sagligt har fremført deres sag med overbevisning. Til gengæld rejser Scruton med dette skrift skarpt og vekommende sagen for nationen og imod det transnationale alternativ.
Nationen er der, hvor man naturligt siger "vi" og mener sig selv og de andre, der regnes som landsmænd og altså hjemmehørende i et bestemt land - nemlig " vores". Nationen er et historisk fællesskab inden for et bestemt område. Af denne "vi"-følelse fremvokser en naturlig tillid "os" imellem. På denne tillid kan der bygges samfund.
Eller rettere: Når man siger vi, er der allerede et samfund, som så kan formes i fastere rammer af fælles lovgivning, der nyder folks tillid af den simple grund, at det er "vores" lov.
Flere ting truer i disse år nationen; både inde - og udefra. Først og fremmest truer nedbrydningen af det nationale retsfællesskab. Nedbrydes det, nedbrydes også den tillid, der gør, at loven overhovedet har virkning.
Love virker jo ikke ved, at de udstedes, men ved, at folk efterlever dem. Om FN´s, WTO`s og især EU´s nedbrydning af nationalstaterne handler denne bog; blandt andet. Fordi den også beskriver de nationale fællesskaber samt de øvrige trusler , der rettes mod dem, som fx den stadige indvandringsstrøm.
Scrutons lille bog er et overbevisende forsvarsskrift for nationen og vil forhåbentlig vække til eftertanke også i kraft af sit gennemførte standpunkt. Vi må vende tilbage til nationalstaten.
Den har vores tillid, og tillid er det eneste, der kan bygges retssamfund på.
Med sin rammende kritik af både EU,FN,WTO, indvandringen og Vestens "oikofober" er Nationernes Nødvendighed et tiltrængt tilskud til debatten i Danmark."
Kilde:Adam Wagners Forord til" Nationernes Nødvendighed" Forfatter Roger Scruton.
Fremhævelse:PVJ.,
|