05.07.2009
Amerikansk vurdering.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
En amerikansk journalist kan se dét, som danske journalister ikke kan få øje på!!!
Den 4. juli, bringer Dagbladet Information et interview af Informations korrespondent Martin Burcharth, med den konservative amerikanske journalist Christopher Caldwell. Anledningen er, at Christopher Caldwell, netop har udgivet en ny bog, "Immigranter forvandler Europa til et nyt Amerika".
Caldwell, er en fremtrædende skribent, og som er en del af klubben af konservative journalister, der er knyttet til den nykonservative ideolog Bill Kristol og hans ugemagasin The Weekly Standard. Samtidig skriver han en ugentlig klumme til The Financial Times, især om europæiske emner.
I sin nye bog udtrykker C.Caldweel (ifølge Burchart) dyb foruroligelse over, at europæiske landes nationalidentitet ikke besidder samme modstandsevne som den amerikanske i mødet med de traditionelle kulturer, som muslimske immigranter bringer til kontinentet.
Caldweel erkender, at det måske kræver en udenforstående iagttager at nå frem til den vigtige erkendelse, at europæere er tilbøjelige til at anskue indvandring i et svævert nationalt perspektiv.
Det giver ingen mening fastslår han:"Indvandring er ikke blot et europæisk fænomen. Faktisk er de medfølgende problemer præcis de samme i hvert enkelt land."
Jo, det giver mening.
Den islamiske indvandring til de europæiske nationalstater, er nemlig - aldrig - blevet besluttet eller behandlet i de europæiske parlamenter. Her har man blot taget stilling til at godkende et antal gæstearbejdere, der officielt kun skulle være i Europa midlertidig.Det samme mønster har været tilfældet med flygtninge. Men sådan forløb det ikke.
Så det med multietniseringen af Europa, - det er noget der er kommet stille ind ad bagdøren. Godt hjulpet på vej af en kulturradikal elite, der ikke selv er berørt af de mange problemer i deres dagligdag, som den store islamiske indvandring har påført den jævne befolkning. Men nu, er den europæiske befolkning begyndt at give sin mening til kende, man ser det tydeligt, når et større Moske-projekt skal føres ud i virkeligheden.
Man ser det i de mange offentlige skoler, de store boligbebyggelser, der i dag er omdannet til ghetto-bebyggelser, hvor de tilbageblevne europæiske familier er blevet forrådt. Derfor, vil protesten vokse i de kommende år, fordi europæerne ikke opfatter Europa som et indvandrings-område, - og hvad det heller aldrig har været.
Længere fremme i interviewet, stiller Martin Burcharth spørgsmålet:"Men hvorfor bekymrer Europas fremtid en amerikansk intellektuel?"
"Min interesse for Europa hænger sammen med flere forskellige forhold. Jeg er vokset op i New England (Boston) - en region, som anses for at være eurofil. Da jeg gik i skole i 1980érne var man en dannet person, hvis man lærte om Europas historie og litteratur og talte et eller flere af sprogene.
Min generation agtede Europa. For yngre amerikanere er det ikke længere tilfældet. De er ikke særligt interesseret i europæisk kultur, hvilket er tåbeligt, fordi amerikansk kultur er afledt af europæisk kultur.
M. Burchardt: - "Og den anden årsag til din interesse for Europa?"
"Det er immigrationen. Jeg har altid værdsat den kulturelle forskelligartethed, som indvandrere medbringer til USA - det gælder også de økonomiske og familiære aspekter. Dertil kommer den vovede færd, det er for immigranter at forlade deres hjemland og søge et nyt.
Det afføder altid masser af konflikt. Så jeg startede min journalistiske karriere med at skrive om latinamerikansk indvandring til USA. En af de konklusioner, jeg har draget er, at muslimers immigration til Europa formentlig vil være mere socialt undergravende og omformende end den voksende latinamerikanske tilstedeværelse i Amerika."
Kilde:Dagbladet Information den 4. juli 2009.
Interview af korrespondent Martin Burchart, med journalist Christopher Caldwell.
Fremhævelse:PVJ.
|