03.01.2005

Vil Tyrkiet nå europæisk niveau?

Forfatter: Keld Rasmussen

I givet fald er det henad 2015 spørgsmålet, hvem der kommer til at ligne hvem ...

Fødselseksplosionen i den islamiske verden fører naturligvis til krav om Lebensraum. Og det turde være til at få øje på, at Europa er næste mål - jævnfør Tyrkiets mål mod EU. For de fleste danskere er det såmænd tilstrækkeligt overbevisende at kigge ud ad vinduet.

Immigrations- og menneskerettighedslobbyister bryder sig logisk nok ikke om den synsvinkel, fordi den skader deres skattefinansierede levebrød. De fleste er mere tavse end førhen. Atter andre vrider sig som ål på en meget varm stegepande. Men nogle få andre går i offensiven med snørklede og ikke ganske sammenhængende udmeldinger - eksempelvis det førhen meget fremtrædende og virksomme DKP-medlem Klaus Slavensky. Efter Sovjetunionens konkurs, der trak hans gamle parti med sig, har han siden fundet en ny niche som informationschef ved Institut for Menneskerettigheder.

Slavensky drager i Berlingske Tidendes kronik den 15/12 2004 en bemærkelsesværdig sammenligning mellem USA og Tyrkiet: At Tyrkiet "matcher europæisk niveau" henad 2015, finder Slavensky mere realistisk, "end at USA afskaffer dødsstraf, underskriver de vigtigste menneskerettighedskonventioner, anerkender Den Internationale Straffedomstol og betaler sin gæld til FN".

Eftersom friheder er gratis, hvorimod nogles rettigheder altid er andres pligt og udgift, står USA efter Slavenskys mening fjernere end Tyrkiet fra at tilpasse sig ideologien under FN-menneskerettighedserklæringen, der fyldigt citerer fra Sovjetunionens 1936-forfatning fra Josef Stalins dage. Og velsagtens hører det med, at FN fortrinsvis er en forsamling af udsendinge fra regimer, der til andre stiller krav, de ikke selv ønsker at efterleve - hvorfor USAs pengemæssige indstilling vel er logisk. Godtagelig eller ej.

Ellers må det indrømmes Klaus Slavensky, at det mellemøstlige Tyrkiet nok kommer til at "matche" Europa alene i kraft af de europæiske befolkningers nuværende sammensætning, hvor nogle befolkningselementer har fødselsraten og fremtiden med sig, mens andre så afgjort ikke har det. Så jo mere EU-området kommer til at ligne Tyrkiet, desto lettere glider det velsagtens med at "matche" hinanden om en god halv snes år.

Måske tillige både den islamiske sharia, der står tyrkiske hjerter nær, og Slavenskys rettighedserklæringer ligefrem kan gå fint i spænd. Begge opfattelser kan jo allerede i nutidig praksis hævdes at betyde stort set hvad som helst. Og når de anglo-amerikanske frihedstraditioner nok alligevel til den tid er fordrevet fra det europæiske fastland, skulle intet vel hindre en sådan idémæssig sammenføring.

Men sluttelig kan vel heller ikke den finurlighed underkendes, at hvis der er to, der står sammen i europæisk politik - så er det netop George W. Bush og Klaus Slavensky. For også førstnævnte ser yderst gerne Tyrkiet optaget i EU. Så måske det geopolitisk var et bæredygtigt  alternativ til tyrkisk EU-indtræden, om USA simpelthen tog det logiske skridt at optage Tyrkiet som USAs 51. forbundsstat. For det er vel lige så oplagt som at lade en islamisk højslette i Anatolien flytte i økonomisk kollektiv med Ruhr-området inden for EUs rammer?

Mens tid er, ønskes læserne et godt nytår.

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>