I forbindelse med en anmeldelse af bogen "From Fatwa to Jihad" af Kenan Milik, har  Frederik Stjernfelt åbnet op for en debat om ytringsfrihed i Weekendavisen. 

Under overskriften "Flugten fra oplysningen", forsøger Stjernfelt at plædere for den uindskrænkede ytringsfrihed, der ifølge Stjernfeldt er en  uomgængelig nødvendighed, hvis den vestlige sekulære verden skal bevare sin frihed. 

Men han har fået en modpart i den gamle totalitære marxist Thomas Bredsdorff, der i debatten bruger  sin egen bog "Tolerance", hvor Bredsdorff henviser og støtter sig til John Lockes opfattelse af tolerance, der er advokat for den " moderate oplysning", hvor der kræves frihed til troesudøvelse for forskellige kirker og sekter,  - men ikke ved at kræve ytringsfrihed for enkelte individer, og slet ikke for ateister og katolikker.

Men det passer fint ind i en gammel munke-marxist´s tænkning. Her er det ikke det enkelte menneskes frihed der er det afgørende. Her drejer det sig om hvem, der ytrer sig, - og hvor det rammer. Det er den opskrift der ender i kvalm totalitarisme.

Bredsdorff er så langt ude, at han ikke længere ubetinget støtter en kæmpe som Salman Rushdies ytringsfrihed.

Hertil siger Frederik Stjernfeldt følgende:

"Med sine nyeste udtalelser synes Bredsdorff endog på vej væk for den moderate oplysning -og dens valne kompromiser mod kirke - og fyrstemagt - og direkte over imod mod-oplysningens position. Den enkeltes ytringsfrihed skal nu indskrænkes med henvisning til at undgå krænkelser af et eller andet helligt. Det er modoplysningens position. 

"Et storslået eksempel for at lære de intellektuelle at være moderate og omhyggelige i deres tale" - hvem taler her? Tøger Seidenfaden ? Thomas Bredsdorff? Næ, det den katolske inkvisition, der fejrer sin egen forfølgelse af fritænkeren Giovanni de Soria i 1730erne. 

Modoplysningen var også positionen hos stat og kirke, der forfulgte Spinoza og spinozisterne i den tidligere oplysning i 16-1700-tallet med censur, bogafbrænding og fængsel for at beskytte den protestantiske tro.

Det var positionen hos stalinisten Mogens Fog, da han diskuterede ytringsfrihed med PH og ville beskytte kommunismen mod ytringsfrihed. (PH var naturligvis på den radikale oplysnings side - eksemplet er fra Morten Møllers aktuelle Fog-biografi). 

Og modoplysning er aktuelt positionen hos Thomas Bredsdorff, når han fordrejer tolerancebegrebet til at betyde, at man skal "holde sin kæft" med sine synspunkter, hvis de kan krænke.

Bredsdorff solidariserer sig således med det aktuelle religiøse pres mod ytringsfriheden, som Jens-Martin Eriksen og jeg kortlagde i "Adskillelsens politik". Heroverfor kan man sætte den radikale oplysnings opfattelse af tolerancen - at den går ud på at tåle, at folk udtrykker andre synspunkter end man selv har. At man må bide sin krænkelse i sig og ikke kræve at de andre lukker munden eller bliver gjort tavse. 

Samtidig med at man naturligvis selv har fuld ret til at imødegå - og krænke - deres synspunkter. Hvad angår dødstrusler mod ytringer, kan oplysningens position ikke være noget som helst andet end at forsvare ytrende personer imod trusler.

Her lyder Bredsdorff´s devise tværtimod: "At holde sin kæft og tænke sig om imens."

Bredsdorff´s position er at kræve, at de ytrende tier, samtidig med at truslerne mod dem bagatelliseres. Det er usselt. Det er reaktionært. Det er modoplysning."

Kilde: Weekendavisen nr. 25 - 19 juni 2009. Bøger.Frederik Stjernfelt.Der citerer efter en optagelse af en udsendelse, stillet til rådighed af TV2NEWS.

Fremhævelse:PVJ.