Her kort før valget til Europa-Parlamentet, har Dagbladet Information  en forside-artikel, hvor man beskriver ligheden imellem Folkebevægelsen mod EU´s synspunkter, og Dansk Folkeparti´s. 

Artiklen bærer overskriften "De vil ha´Danmark tilbage" 

Her kan bl.a læses følgende:

"Folkebevægelsen mod EU´s kamp om pladserne i Europa-Parlamentet er båret af en retorik, der er tæt på Dansk Folkepartis.

Unionsmodstanden forener de yderste højre - og venstrefløje, men det gør det svært for vælgerne at skelne nationalisme fra nærdemokrati."

Mon dog, jeg kan sagtens kende forskel på Unionsmodstanden.

Forskellen er, at Dansk Folkeparti ønsker at bevare Danmark som et dansk land, - hvorimod Folkebevægelsen mod EU, klart tilkendegiver, at den multietniske udvikling i Europa, - og Danmark er en fordel.

Information fortsætter med følgende: 

"Gi´os Danmark tilbage" Sådan lyder Dansk Folkepartis slogan op til Europa-Parlamentsvalget. De har tyvstjålet det fra sangerinden Natasja Saad, men ikke desto mindre pryder frasen og Morten Messerschmidt i disse dage billboards landet over.

Men nej. Det er derimod to lokalafdelinger i Enhedslisten, der inviterer til gadefest med EU-debat, og blandt gæsterne er flere kandidater fra Folkebevægelsen mod EU. Der vil de nok - som på deres valgplakater - stille og besvare spørgsmålet. "Skal EU bestemme alt? Nej!" 

Men sammenfaldet af paroler er paradoksalt og siger noget om, at det kan være svært at skelne venstre - og højrefløjens unionskritik fra hinanden." 

Det samme synspunkt har professor i samtidshistorie på Aarhus Universitet Søren Hein Rasmussen, der har undersøgt Folkebevægelsen´s historie og bekræfter, at det retoriske sammenfald mellem DF og Folkebevægelsen er iøjnefaldende. 

Hertil er at sige: At Dansk Folkeparti er et nationalt parti, Folkebevægelsen mod EU, er også en national bevægelse,- men er i de seneste par årtier drejet kraftigt over i en internationalistisk kurs. Det er afgørende.

Jeg har fulgt Dansk Folkepartis spidskandidat Morten Messerschmidt´s valgkamp nøje. For mig står han som den rette til at fremføre forsvaret  for nationalstaternes suverænitet.Han tænker som den britiske professor Roger Scruton,(f. 1944) der i sin bog "Nationernes nødvendighed" bl.a. skriver følgende:

"Demokratier skylder national loyalitet deres eksistens - en loyalitet, der antagelig deles af regering og opposition, af alle politiske partier og af vælgerne som helhed. Overalt hvor nationalitetsfornemmelsen er svag eller ikke-eksisterende, har demokratiet ikke formået at fæste rod.

Thi uden national loyalitet er oppositionen en trussel mod styret, og politiske uoverensstemmelser skaber ingen fælles grund. Ikke desto mindre er forestillingen om nationen under angreb - enten foragtet som en atavistisk form for social enhed eller endog fordømt som en årsag til krig og konflikt, der bør nedbrydes og erstattes af mere oplyste og mere universelle former for jurisdiktion."

Det er stort set det Morten Messerschmidt har plæderet for i sin valgkamp.

Derfor får han min stemme til Europa-Parlamensvalget.

Kilde: Dagbladet Information den 1.juni 2009.

         Nationernes nødvendighed. Roger Scruton