23.05.2009
Skråplan i BBC.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Ifølge den britiske avis The Telegraph, har det vakt røre blandt britiske tv-seere, at Storbritanniens statslige tv-selskab BBC, har ansat en muslim som chef for selskabets religiøse programmer.
BBC har modtaget 115 klager over ansættelsen af Aaqil Ahmed. Hovedparten af klagerne går på, at den nye chef ikke er kristen.
Ifølge The Telegraph, bekræfter BBC, at beslutningen om at ansætte en ikke kristen som den nye leder af religions - og etikredaktionen, har givet protester.
BBC´s forpligtelse til at sende religiøse programmer, hvoraf kristne er den dominerende del, vil ifølge BBC´s talsmand ikke blive berørt.
Det betyder ikke at alle er tilfredse.
Udnævnelsen af Aaqil Ahmed, har vakt bekymring hos den engelske kirke, som advarer mod at ignorere de kristne seere. Aaqil Ahmed kommer til posten med et godt rygte. På et tidspunkt hvor BBC´s dækning af religionsstoffet har forårsaget en del uro, vil den engelske kirke holde øje med, hvordan religion og etik bliver behandlet i fremtiden, siger biskoppen i Manchester, Nigel McCulloch, til den britiske avis The Guardian.
Kilde: Kristeligt Dagblad den 19. maj 2009, Marie Louise Bruun Jørgensen.
Fremhævelse:PVJ.
|