Den 25. maj 2001. tiltrådte danske politikere Schengen aftalen.

Aftalen blev indgået uden forudgående folkeafstemning.

Siden da har grænsebevogtningen været nedlagt.

Med forudsigeligt stigende kriminalitet til følge.

Og må man tilføje, at havde man ved samme lejlighed afskaffet kronen, havde en tilsvarende økonomisk forudsigelighed med lige så stor sandsynlighed gjort sig gældende nemlig:

Fattigdom.

Øget fattigdom og stigende kriminalitet følger ganske naturligt i EU’s kølvand.

Ved samme lejlighed kan det konstateres, at europæiske politikere tager konsekvensen af EU, og det politiske cirkus på dets kongeblå gyldent stjerneomvundne cirkusklæde.

Nu sendes damer med udseendet med sig i den politiske arena.

Skønt deres baggrund efter sigende ikke er vertikal politisk.

Derimod nærmere akrobatisk horisontal.

De besidder imidlertid sandsynligvis rigeligt af den fornødne stjernekvalitet til at blive valgt til det kommende Europa Parlamentsvalg.

Med mediernes hjælp og på deres udseende.

Alene.

Herefter har forskellige politiske magthavere lydige fæller placeret i parlamentet.

Sådan udnyttes og latterliggøres demokratiet.

Dets svagheder udstilles og gøres til grin, imens danske borgere i ramme alvor bedes tage forestillingen alvorlig.

Også danske EU politikere kan siges at stræbe efter lignende storhed.

Man taler, ja nærmest hele tiden uden hverken at høre efter eller forstå, hvad den anden siger, idet man enøjet fører sig som tv stjerner; thi man ved bedre.

Efter gængs idolskabelon.

Som fundament har man en tese.

Den kan evt. bygge på en eller anden form for moral.

En moral som først og fremmest er mediegodkendt.

Herefter bygges oven på.

F eks. kan en optimistisk ungersvend udelukke visse løsningsmodeller på problemerne i Israel.

Resten af hans tankeentreprise bygges herefter herpå:

De ungdommelige forestillinger og ideer, de lette og smertefri løsninger, løsninger som kun han eller hun er i stand til at få øje på.

Ja og naturligvis hans meningsfæller.

Det er efter ungdommelig løsningsmodel såmænd bare de involverede, der på hver sin side har været for ophidset og derfor har været ude af stand til at kunne få øje på den rigtige løsningsmodel.

Den helt rigtige udvej som kandidaterne altså hver især ligger inde med.

Så enkelt er det.

Så derfor: Hvis nogen har vedtaget, at det forholder sig sådan eller sådan, at klimaforandringerne udelukkende er et resultat af menneskelig aktivitet, ja, så er kapaciteten såmænd ikke større end, at den model, den køber man simpelthen

Uden videre.

Det samme gør sig gældende i tilfældet Israel:

Man kan ikke løse problemet som den israelske regering forestiller sig det.

Nej, naturligvis ikke.

Løsningen, den sande løsning vel at mærke er humant baseret:

Dialog og en To-Statsløsning.

Så enkelt er det hele altså.

At sådan en ungersvends adfærd privat, helt i overensstemmelse med hans partikammeraters er brutal og kynisk, blottet for almindelig menneskelig venlighed og respekt, det er sandsynligvis den slags der skal til i politik.

Nærmere end viden, kunnen og dygtighed.

Læserbreve og andet skriftligt materiale får man den fornødne hjælp til.

Udefra.

Man signerer blot.

Manererne er skam i orden.

Med andre ord, så aner europæiske politikere ikke hvad de taler om.

Desværre.

Selvom det lyder flot og overbevisende, det de siger.

De hævder eksempelvis at bygge Danmark nede fra EU.

Snak.

Den slags mennesker, opportunister, forventes danskere ganske automatisk at bøje sig for.

Derfor kan man roligt sige, at Danmark ikke længere stoler på sig selv, sin viden og kunnen.

Sine borgere, sit folk.

Sine børn.

Sine erfaringer.

Hele sit grundlag.

Ansvar og skyld.

Nej, folket forventes at føje sig for intelligentsiaens overmagt og gøre som disse EU-politikere siger.

Fordi det har nogen selv sagt.

Må vi være her, om man må spørge?