Vi har set, hvor stærk en kombination af religion og ideologi kan være, og vi har ligeledes oplevet, hvor svagt et folk kan være, når kirke og stat er adskilte.

Ved at forene religion og ideologi, så det bliver en livsstil kan man åbenbart opnå meget, og her tænker jeg på den gamle nordiske religion, asetroen. ”Troen” er i denne sammenhæng misvisende, idet ordet ”tro” er et kristent begreb, hvor ase-troen er en livsstil, som ikke kan være anderledes, fordi den er udsprunget af den danske folkeånd. Ase-troen involverer oprindeligt - som et naturligt element - forsvaret for vort land. Det gør kristendommen ikke nødvendigvis. Faktisk er – med al respekt – kristendommen både multi-etnisk og international med det, som deraf følger.

I disse multi-etniske tider mener jeg derfor, at det i denne sammenhæng er vores ulykke, at vi er blevet kristne, for det stækker vore vinger. Dog kan vi ikke betingelsesløst gå tilbage til ase-troen, idet vi er blevet kristent opdraget, hvilket naturligvis påvirker vores adfærd og beslutninger, men vi kan opbygge et ase-tro fællesskab, der har rødderne i dansk muld.

De venstreorienterede har erobret ase-troen, og vi må derfor oprette et nyt fællesskab, som hviler på danske præmisser, og i den forbindelse er det vigtigt at nævne, at vi ikke kan huse politiske totalitære ideologier, hverken fra højre eller venstre.