20.12.2004

Det er i orden med moskebyggeri

Forfatter: Poul Vinther Jensen

... men muslimerne skal ud af Danmark!

Stormoskéer vil blive en realitet i Danmark, hvis det muslimske samfund ikke bliver repatrieret.

Krav om at forbyde moskeer er et politisk ugennemtænkt slag i luften.

I løbet af de seneste 15-16 år har planerne om at bygge en stormoské i hovedstadsområdet og Århus været oppe at vende i dagspressen adskillige gange.

Nu sker det igen!

Statsminister Anders Fogh Rasmussen har ifølge metroXpress den 20. december givet udtryk for, at han ikke ser noget forkert i det.

Statsministeren siger bl.a.: 

”Vi har religionsfrihed i Danmark. Det er en af de grundfæstede dele af det danske folkestyre, og derfor er det frit for et trossamfund at etablere sig med de faciliteter og institutioner, som man nu ønsker for at kunne dyrke sin religion. 

Hvis medlemmerne af Islamisk Trossamfund gør som for eksempel det jødiske og etablerer sig på en facon, der falder ind i de rammer, der gælder i det danske samfund, så tror jeg ikke nogen i Danmark har noget imod det.”

Ja, det er spørgsmålet. Vil den danske befolkning godtage, at islam bliver en vedvarende del af Danmark?

Et byggeri af et par stormoskéer vil jo være en manifestation, som tilkendegiver at islam er en synlig og vedvarende del af Danmark.

Det er ikke selve bygningerne, der er problemet. De kan være særdeles smukke som meget andet islamisk arkitektur. To af Danmarks største arkitekter Jørn Utzon og Henning Larsen er begge dybt præget af islamisk byggetradition.

Det er det budskab og den totalitære tænkning, der bliver fremført i moskeerne, der er problemet. Det er den afgrundsdybe forskel på dansk tænkning og den islamiske, der er kernen i hele problemet.

En statsminister med rod i den danske bondekultur burde have alle forudsætninger for at bedømme, hvad det vil indebære af konflikter i fremtiden. 

Personlig har jeg den opfattelse, at Danmark ikke er et hjemsted for muslimer og islam.

Derfor må debatten om stormoskéer indbefatte det spørgsmål, om man fremover ønsker, at Danmark skal huse godt 200 tusinde muslimer, et tal, der stiger hver eneste dag!!

Dansk Folkeparti er stærkt imod og ønsker moskéerne forbudt.

Til metroXpress siger partiets politiske ordfører Peter Skaarup følgende: 

”Grundloven siger, at der er religionsfrihed, men ikke religionslighed. De eksisterende moskeer er i efterretningstjenesternes søgelys, og hvis man ser på effekten af lignende institutioner i for eksempel London, er der grund til at tro, at de vil medvirke til at true vores egen religion. Vi vil ikke tillade det.”

Set fra min vinkel er det et skud i tågen, Peter Skaarup her kommer med.

Moskéerne er her i forvejen, - og dem kan man ikke forbyde.

Man kan heller ikke forhindre muslimske gravpladser eller muslimske friskoler og andre muslimske tiltag, der ligger inden for lovens rammer.

Der er, som grundloven siger, religionsfrihed i Danmark.

Hvis antallet af muslimer i Danmark fortsætter med at stige, da vil der komme endnu flere moskéer og friskoler, - uanset hvad Dansk Folkeparti måtte mene om dette!!

Men hvis partiet efter det kommende folketingsvalg bruger sin parlamentariske nøglestilling til at afkræve Venstre og  Det konservative Folkeparti, at man i næste regeringsperiode påbegynder en storstilet repatrierings plan, - da vil det i fremtiden blive muligt at undgå stormoskéer i Danmark. 

Ellers ikke!!!

Glædelig Jul !!

 

Kilde: metroXpres mandag den tyvende december 2004

Læs INDSIGT-UDSYN her

BESTIL BØGER HER

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller støt vores arbejde økonomisk.

 

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810