16.04.2009
Durban 2-konferencen.
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Ahmadinejad, en skamplet på Durban 2-konferencen.
Mahmoud Ahmadinejad, en skamplet på Durban 2-konferencen.
Som bekendt begynder Durban 2-konferencen den 20. april i Geneve.
Den omstridte konference, har fået afbud fra bl.a. Israel, USA, og Canada. Men nu overvejer den amerikanske regering ifølge en erklæring fra Udenrigsministeriet, at sende repræsentanter til Geneve.
FN`s menneskerettighedskommissær, Navi Pillay, finder det positivt, at den amerikanske regering nu ønsker at søge medlemskab af FN`s Menneskerettighedsråd, og regner med, at den amerikanske boykot af Durban 2-konferencen vil bortfalde, efter at kritik af Israel og opfordringen til forbud mod religionskritik er blevet slettet fra konferencens slutdokument.
Navi Pillay udtaler i denne forbindelse bl.a.
"- Den amerikanske regering har ladet døren til konferencen stå åben i tilfælde af, at de forbehold, regeringen har, bliver slettet fra slutdokumentet. Og nu, hvor de er slettet, forventer jeg en snarlig beslutning fra den amerikanske regering. N. Pillay opfordrer samtidig Canada til at deltage i konferencen.
Men ifølge det israelske dagblad Háaretz, vækker det harme i Israel, der allerede i november erklærede boykot af Durban 2-konferencen.
Ikke mindst fordi Durban 2-konferencen genbekræfter slutdokumentet fra den første Durban-konference i 2001, hvor zionisme ligestilles med racisme.
At Irans kontroversielle præsident Mahmoud Ahmadinejad har valgt at deltage i dette års antiracisme-konference gør det ikke bedre.
Ahmadinejads tilstedeværelse på Durban 2-konferencen opfattes i israelske og jødiske kredse som dybt problematisk og ironisk, fordi den iranske præsident gentagne gange har talt om Israels og zionismens udslettelse.
Ja, man må spørge om, hvad skal denne totalitære stats-køter i Geneve, han er en skamplet på hele FN`s arbejde.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Kristeligt Dagblad den 15. april 2009, Allan Sørensen.
Fremhævelse: PVJ
|