I Danmark har støt stigende kriminalitet, fundamentalisme og voksende parallelsamfund udviklet sig til at være en del af dagligdagen.

Parret med det faktum, at i store dele af Europa accepteres drab i gudens navn, og indførelse af sharia lovgivningen af 1/3 af veluddannede muslimer.

En udvikling Den Danske Forening har advaret imod i over 20 år.

Derfor kan hverken danske politikere eller medier undslå sig ansvaret for disse tilstande.

Man ønsker nemlig ikke at forholde sig til kendsgerningerne.

I stedet har man på baggrund af begreber som positiv tænkning og rummelighed dannet konsensus, hvilken man har holdt sig til og stadig gør.

Ifølge denne pænhed, er det unødvendigt at sige sandheden og at forholde sig til kendsgerningerne, hvis disse er anses ubehagelige.

Hvilket baner vejen for at det er tilladt at lyve.

Derfor er løgn og fortielser, undskyldninger og alenlange bortforklaringer som sådan god tone:

Hvilket vi dagligt møder i medierne.

Så når medier og politikere nægter at se realiteterne i øjnene, bliver det samlede resultat derefter.

Selv i partier som hævder at forsvare ytringsfriheden er disse pricipper accepteret og er dermed grundlæggende med til at sætte dagsordenen.

På den ene side er der i Klods Hans’ og Kejserens nye Klæders land sikret plads til alle.

På den anden må man spørge:

Hvad skal man i grunden kalde den form for styre?