Den voldsomme diskussion om ytringsfrihed, som er skyllet hen over Europa
efter mordet på Theo van Gogh har til og med nået – Sverige!

Udgangspunktet dér er godt nok et helt andet. Her drejer det sig ikke om koranen,
men om – bibelen!

I de store skove var religionen en alvorlig sag helt frem til vor tid, sådan som det
f.ex. afspejledes i filmen ”Hun dansede en sommernat” eller i præstens årlige
overhøring i bibelkundskab, det såkaldte ”husforhør”. Det findes stadigt, omend
måske i en mere gemytlig form. Præsternes tidligere magt over almuen bl.a. ved
konfirmation, som vi kender den fra Mobergs ”Udvandrerne”
gav næring til en uvilje mod præsteskabet, som man stadig løber på.

Efter krigen, da alle gamle værdier og moralnormer begyndte at gå i opløsning,
havnede man i den modsatte grøft, ikke mindst hjulpet af den socialistiske
regering.
Det gav sig bl.a. udslag i statens håndtering af homosexualitet. De homosexuelle
førte sig frem på en så anmassende og provokerende måde, at det måtte virke
stødende på mange mennesker, men en ny lov gav dem mundkurv på

Og biblen kom i søgelyset. Var dens tekst ikke nærmest ulovlig?
Diskriminations-ombudsmanden måtte læse visse bibelvers igennem, men
konkluderede, at teksten var urgammel og gav tilladelse til, at biblen måtte
genoptrykkes! (sic!). Spillereglerne var imidlertid ikke klare, og myndighederne
mente at prædikener efter biblen godt kunne føre til retssager.

Det gjorde det så, da præsten, Åke Green, i sin pinsemenighed på Øland talte om
homosexualitet ud fra biblens ord, samt ud fra homosexuelles egen fremfærd i
det moderne samfund. Præsten nævnte således at pædofili ikke er usædvanligt
blandt homosexuelle. Noget som ganske tydeligt fremgår af skriverier fra de
homosexuelles egen forening RFSL (sic!)!

Byretten dømte præsten til en måneds fængsel og små 28.000 kr. i
retsomkostninger. ”Det her havde jeg ikke regnet med!”, sagde præsten
forbløffet.

Retssagen blev anket og skal nu for hovretten (= landsretten) i Jønkøping den 19.
januar.
Da man her står over for den første retssag af sin art, en retssag af stor betydning
for ytrings- og religionsfriheden i Sverige, så har den allerede nu vakt så stor
interesse, at man langtfra kan rumme de anmeldte i retsbygningen.

Retssagen har givet enormt ekko ud over Sveriges grænser som en overtrædelse
af Menneskerettighederne og Europakonventionen. Folk i andre lande er blevet
bekymrede for deres religionsfrihed. Der er således indløbet protester fra en
tidligere dommer ved Europadomstolen, Dimitar Gotchev, og fra ”Rule of Law
Institute” i Bulgarien, ligesom den svenske ambassade i Washington har
modtaget adskillige breve. Blandt disse en protest fra ”Commission on Security
and Cooperation in Europe”, den myndighed i USA, som overvåger europæiske
problemer angående menneskerettighederne ud fra Helsingforsaftalen. Videre
støttes denne sag nu af en af lederne i ”Advocates International”, advokaten John
Langlois, fra Storbritannien, som er formand for Verdensevangeliske Alliancens
Religionsfriheskommission.

Den ellers ganske ukendte præst er pludselig blevet hovedperson i en sag af
vidtrækkende dimensioner:
Skal biblen og enhver form for filosofiske, religiøse og moralske studier,
tolkninger og overvejelser fremover underkastes censur?