Regeringslederne bør ligeledes tage fhv. tyske forbundskansler Helmuth Schmidts advarsler alvorlig:

Tyrkiets sekulariserede statsopbygning er blot en tynd fernis over en intolerant islamisk tradition!!

Fredag den 17. december er der topmøde i Bruxelles for EU`s stats- og regeringsledere. Her vil det blive besluttet, om EU skal indlede forhandlinger med Tyrkiet om fuldt medlemskab af EU.

Den gamle EU-kommission anbefalede den 6. oktober, at unionen begynder at forhandle med Tyrkiet om fuldt medlemskab.

Den nye Kommission følger op og har ved sin udvidelseskommissær, Olli Rehn, for nylig understreget, at der ikke er nogen ”Plan B” for Tyrkiet 

Derfor vil topmødet beslutte, at forhandlingerne med Tyrkiet skal påbegyndes.

Det vil tage et stykke tid - 5 til 10 år eller mere - og ender måske med, at Tyrkiet ikke bliver medlem, men får en udvidet samarbejdsaftale med EU.

Men der er ikke nogen politisk begejstring i noget EU-land for Tyrkiets medlemskab!

I Tyskland er kansler Gerhard Schröder dog positivt indstillet, men han finder ingen støtte hos den borgerlige opposition og ej heller i store dele af sit eget vælgerbagland.

I Frankrig er det samme tilfældet med præsident Jacques Chirac, der personligt støtter Tyrkiets optagelse i EU.

Men Chirac er blevet undsagt af sin egen premierminister Jean-Pierre Raffarin og lederen af sit eget parti, Nicolas Sarkozy, så præsidenten har reelt ingen indflydelse i det spørgsmål. Chirac er i princippet på vej ud af fransk politik.

I Storbritannien er der større enighed. Her går et stort flertal af parlamentet ind for det tyrkiske medlemskab. Om det samme er tilfældet ude hos de britiske vælgere står hen i det uvisse.

I Italien er premierminister Silvio Berlusconi for, men han har ikke rygdækning fra sin koalitionsregering.

Vatikanet, der har afgørende indflydelse i italiensk politik, taler også imod at indlede forhandlinger.

I Østrig, som er skarp modstander af Tyrkiet i EU, taler man rent ud om et ”reduceret medlemskab”.

Den hollandske premierminister siger det samme.

Cypern har truet med at bruge sin vetoret og stemme imod tyrkisk medlemskab, hvis tyrkerne ikke anerkender Cyperns græsk-cypriotiske regering.

Men Udenrigsudvalget i Europa-Parlamentet har stemt for, at man indleder forhandlinger med Tyrkiet.

I Danmark er Dansk Folkeparti ved at få følgeskab af Det Konservative Folkeparti, og statsminister Anders Fogh Rasmussen har på det seneste givet udtryk for, at der kan være en mulighed med en anden form for tilknytning 

Det er udmærket:

Tyrkiet bør aldrig blive fuldt medlem af EU. Dertil er forskellen på traditionen ganske enkelt for stor, og Tyrkiets store og voksende befolkning vil blive et uoverstigeligt problem for EU.

Det burde Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Det Radikale Venstre tænke over.

De tre partier burde lytte til den tidligere tyske forbundskansler Helmuth Schmidt, der i sin seneste bog: ”Die Mächte der Zukunft” (”Fremtidens magter”) skriver:

at en del af Tyrkiets hastigt voksende befolkningsoverskud vil udvandre til andre EU-lande, og at det i løbet af få årtier vil medføre en betydelig forandring af Europa kulturmønster.

Eller også kan de læse Dansk Folkepartis valggrundlag i forbindelse med Parlamentsvalget 2004.

Her står nemlig det, det hele handler om!

Læs blot følgende:

”EU består af lande med en kristen baggrund, historie og kultur. Derfor er Dansk Folkeparti stærk modstander af Tyrkiets eventuelle medlemskab af EU.

Tyrkiet er økonomisk tilbagestående, det er et klassesamfund, og det er mere korrupt end noget EU-land. Formelt er Tyrkiet et sekulariseret samfund, hvor politik og religion ikke blandes sammen. Men under overfladen er landet islamisk.”

Kilder: Morgenavisen Jyllands-Posten  søndag den 12. december 2004.

           Dagbladet Information mandag den 6. december 2004.

           Kristeligt Dagblad  lørdag den 11. december 2004