Ahmeds store dag.

Ifølge pålidelig kilde, er dagen i dag tirsdag den 24. feb. 2009. En dag der bør fejres.

Irans Ahmed Jihad har omsider fået et af sine største ønsker opfyldt.

Han er nu i stand til selv at berige uran og plutonium, så Iran uafhængigt er i stand til selv at fremstille sine A-bomber.

Nyheden må også komme som en befrielse for den vestlige verden.

Man har hidtil i sine dialog-bestræbelser holdt hånden over ham.

Et atombombet København.

Ja, vi kan ikke vente til næste fastelavn med at se løjerne, vel?

Cementen til genopbygning skaffes forholdsvis billigt.

Hamas-folk plejer at være leveringsdygtige i den slags også.

Den cement som oprindelig var tiltænkt genopbygning af Gaza, solgte man til israelerne, da de nu alligevel havde tænkt sig at bygge en mur.

Så bare rolig.

Der er ingen grund til bekymring.

Vi taler trods alt om storartede handelsfolk.

Leveringsdygtige i det meste.

Så når blot vi åbner vore Internationale øjne, smider vort arvegods over bord, og omsider får øje på den globaliserede verdens herligheder, løser alle problemer sig selv.

Det tager kun et øjeblik.

Et forrygende lysglimt efterfulgt af uundgåelige mængder høj varme gør rask væk kål herpå.

Siden det ikke kun er Israel, men de lande som har tilsvinet profeten, denne skæbne er tiltænkt, hvorfor så ikke glæde sig på mandens vegne, og som foreslået indledningsvis glæde sig med Ahmed Jihad i hans bestræbelser på Hellig Krig?

Vi er vel internationalt forpligtet - er vi ikke?