12.12.2004

Egyptens retsløse kristne protesterer

Forfatter: Harry Vinter

Protester mod bortførelser og tvangsomvendelser af kristne kvinder til islam mødt med politibrutalitet

Det egyptiske politi arresterede 34 kristne i forbindelse med en demonstration i protest mod den seneste bortførelse og tvangsomvendelse af en ung kristen kvinde. Denne gang var det en præsts kone, som var blevet bortført og misbrugt.

Demonstranterne anklagede Egyptens præsident Mubarak for at ignorere overgrebene mod det kristne mindretal og bønfaldt USA om hjælp.

I alt 55 personer kom til skade under demonstration, som fandt sted ved de Koptisk Kristnes katedral i Cairo.

Hundredvis af kristne havde iværksat en sit-in demonstration i katedralen med kravet om, at myndighederne skulle løslade den senest bortførte, Wafa Qistantin, og lade hende vende hjem til sin mand.

Demonstrationen blev afblæst, da kirkens overhoved meddelte, at kvinden var i kirkens varetægt. De demonstrerende fik derpå lov af myndighederne til at forlade stedet i små grupper, men 34, som politiet mente havde optrådt voldeligt, blev tilbageholdt.

Det er uvist, om kvinden virkelig er blevet løsladt fra sine bortførere. Forlydender vil vide, at kirken fremsatte denne påstand for at få en ende på den voldsomme politibrutalitet, som de demonstrerende blev udsat for.

Bortførelser og tvangsomvendelser af kristne kvinder har taget et sådant omfang, at det truer de kristne samfunds overlevelse, - hvilket formodentlig er tvangsomvendelsernes formål.

Der er formodentlig et tæt samarbejde mellem myndighederne og bortførerne. Der er aldrig blevet rejst sigtelse imod nogen for disse forbrydelser.

Kopterne er Egyptens oprindelige indbyggere, - efterkommerne af dem, som byggede pyramiderne. De har levet som andenrangsborgere i Egypten siden muslimske arabere invaderede landet i 700-tallet.

Kopterne udgør i dag omkring 10% af Egyptens befolkning.

 

Kilder:

http://www.copts.net/index.asp

http://www.worldnetdaily.com/news/article.asp?ARTICLE_ID=41863

http://www.aina.org/news/20041210183250.htm

Bestil bøger her - fra
Den Danske Forening

Nyeste videoer -  herunder alle
talerne fra Folkefesterne 2014-2019
se dem i videoteket lige nedenunder

Se flere i Audio- og videoteket

Giv en hånd med

Bliv medlem af foreningen eller få alene INDSIGT-UDSYN tilsendt.

Du kan også vælge at støtte vores arbejde økonomisk.

Du tegner abonnement her

Du melder dig ind her

MobilePay betalingsnr.:
34810

                 det frie ord>>>

OPGØRET >>>



Reconquista>>>