11.02.2009
Demokratisk væksthæmmer.
Forfatter: Bjarke Rosenkilde
Politik handler om at tage sig godt ud…
Demokratisk væksthæmmer.
I anledningen af en dokumentarfilm, vist på tv, udtaler lektor ved Aalborg Universitet Johannes Andersen:
”At …politik ikke er at stille sig op og tale om sit politiske standpunkt - det handler om at tage sig godt ud…
Til gengæld lider vælgerne af medielede.”*
Set i lyset af det israelske valg i går, er universitetslektorens opfattelse af politik tankevækkende.
Kan man ikke se ordentlig ud bare fordi, man siger det man mener?
Er det da bedre, at politikere ikke ved noget om deres omverden, det være sig indenrigs –som udenrigs, at de hverken kan læse eller skrive, og derfor er ude af stand til at formulere deres egen poltik, men som mannequiner er i stand til at tage sig godt ud?
I Israel er politik livsnødvendig.
Hver eneste dag drejer livet sig om liv og død.
Selvmordsbombere, raketter, stenkast, overfald, hærværk, narko, m.m.
I Danmark er politik måske blevet så mageligt og hobbypræget, at man i det lys kan sætte hvem som helst til at passe hvervet, så længe de blot tager sig godt ud.
Psykopater, ignoranter, og ordblinde:
Når blot de tager sig godt ud, og kan samarbejde, dvs. ikke lægger sig ud med nogen, så har man gode chancer.
Dette bekræfter opfattelsen af, at danske politikere ofte, hverken er særligt godt begavet, tager sig særlig godt ud, eller ved ret meget om det de taler om.
Hvilket er umådelig tankevækkende.
For når demokrati og politik, er nødvendigt i Israel, så handler det åbenbart i Danmark om legen i Rød og Blå stue.
Overvåget af og tilskyndet af medierne, i rollen som både pædagoger, trænere og dommere.
Når det er tilfældet, er det ikke underligt, at det går som det gør.
Økonomisk og kulturelt holdes landet i mediernes sort-hvide tankegang om, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert.
Det handler nemlig om godt tv, og om at sælge blade.
Hverken om etik eller moral.
Skønt det søges pakket sådan ind.
Hvad enten det er baseret på kristendom, andre religioner eller slet ingen religion.
Reelt bindes både danske vælgere og vores politikere i ånd og på mund af mediernes manglende lyst og evne til at tage de faktiske forhold, kendsgerningerne, og årsag og virkning i betragtning; for de må endelig ikke sige noget ubehageligt, noget, der ikke kan serveres ved spisetid, ligesom det nødvendige, hvis det ikke er stuerent, altså i overensstemmelse med mediernes etiske og moralske sort-hvide opfattelse af, hvad vi kan, må og bør mene er rigtigt og forkert, heller ikke kan siges højt.
Derfor må ikke en gang vejrudsigten være grå og kedelig:
Den skal serveres med et solskins-strejf.
Så ømskindet anses danskerne.
Den rolle medierne har påtaget sig er hæmmende for det politiske liv.
Derfor er det forkert, når disse kalder sig demokratiets vagthund.
Danske mediers redaktioner og redaktører har nemlig selv valgt og ihærdigt arbejdet på en helt anden rolle nemlig:
Demokratiets vækst- hæmmer.
Dato 11. feb. 2009.
*Kristelig Dagblad. D.d.
|