20.01.2009
Europæisk virkelighed!!
Forfatter: Poul Vinther Jensen
Bekymring for situationen blandt danske jøder.
Europæisk virkelighed!!
Ifølge Dagbladet Information den 17. januar har konflikten i Gaza sat tingene på spidsen.
Det har fået repræsentanter for de jødiske samfund til at advare mod en ny bølge af antisemitisme i de europæiske lande.
Ifølge Finn Schwarz fra Det Mosaiske Trossamfund, er der en udbredt bekymring for situationen blandt danske jøder.
Denne tilstand, har det amerikanske opinionsinstitut Pew Research Center lavet en undersøgelse på, som viser, at negative holdninger til såvel jøder som muslimer i stigende grad vinder indpas i de europæiske lande.
Ifølge den amerikanske undersøgelse, er Spanien det mest antisemitiske land i Europa; 46 pct. af spanierne har et negativt syn på jøder.
I Rusland og Polen har over en tredjedel af befolkningen et negativt syn på jøder, mens henholdsvis 25 pct. og 20 pct. af Tyskland og Frankrigs befolkninger er negativt stemt overfor jøder.
Pew Research Centers undersøgelse viser samtidig en markant stigning i antisemitiske holdninger i de fleste lande siden 2006.
Det er samme tendens når det gælder muslimer.
Af Spaniens befolkning er hele 52 pct. negativt indstillet overfor muslimer. I Tyskland og Frankrig er det tilfældet for henholdsvis 50 pct. og 38 pct. af befolkningerne.
Poul Vinther Jensen
Kilde: Dagbladet Information den 17. januar 2009.
Mads Frese
Fremhævelse: PVJ.
|